OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Ærgerlig Shaw: Vi var for passive

Kontrollen blev overladt for meget til Arsenal, mener Luke Shaw, som også roser Arsenal for deres præstation i indeværende sæson.

Martin Bonde
Martin Bonde
Udgivet: 22.01.2023 20:05
Ærgerlig Shaw: Vi var for passive
Ærgerlig Shaw: Vi var for passive

Det var et dominerende Arsenal-hold, som her til aften kom ud efter pausen på Emirates Stadium. London-klubben var klart bedst i kampen anden halvleg, hvor Manchester United måtte nøjes med at true på kontramulighederne, og det var generelt et for passivt United-hold i kampens anden halvleg. Det fortalte Luke Shaw kort efter kampen.

– I anden halvleg fortjente vi det, vi var for passive og tabte kontrollen over kampen. Vi kæmpede til sidste sekund, men man skal være koncentreret hele kampen, og bare et udsving i koncentrationen kan koste et mål.

Shaw understreger dog også, at det var et godt hold, de mødte denne søndag aften.

– Man er nødt til at give Arsenal kredit, for hvad de har gjort denne sæson, de fortjener at være i toppen for den måde de spiller på. Der er lang vej endnu, og vi må fokusere fuldt ud på vores næste kamp, en stor semifinale.

Manchester United møder Nottingham Forest i Ligacuppens semifinale over to kampe, hvoraf den første spilles på onsdag klokken 21.