OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Afviser ikke comeback mod Arsenal: Sancho er på “sidste niveau”

Jadon Sancho mangler ikke meget, før han er i spil til en United-kamp igen, fortæller Erik ten Hag på fredagens pressemøde.

Rasmus Lykke Therkelsen
Rasmus Lykke Therkelsen
Udgivet: 20.01.2023 17:39
Afviser ikke comeback mod Arsenal: Sancho er på “sidste niveau”
Afviser ikke comeback mod Arsenal: Sancho er på “sidste niveau”

Jadon Sancho har ikke spillet for Manchester United på denne side af VM-pausen, hvor han ved slutrunden var i Holland for at “genoptræne” sin form – befalet af Erik ten Hag.

I denne uge er Sancho så returneret til holdtræningen på Carrington, og Erik ten Hag fortæller i den forbindelse, at Sancho ikke er langt fra et comeback.

– Holdtræningen er det sidste niveau inden man kan involveres i kampe. Hans holdtræning vil vi forlænge i de kommende dage og næste uge, siger Erik ten Hag på fredagens pressemøde.

– Jeg kan ikke svare på (om han bliver involveret mod Arsenal, red.). Han er på sidste niveau, tirsdag var hans første dag tilbage i holdtræningen.

Vil du gerne se Sancho i kamp allerede søndag mod Arsenal, og i så fald, hvor skal han spille? Giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenunder.