Amorim efter nederlag: »Vi havde chancerne«
Forskellen på Manchester United og Tottenham søndag aften var kynisme foran mål. Sådan lyder det fra Rúben Amorim efter 1-0-nederlaget i London.


(Nigel French/Sportsphoto/Allstar via Getty Images)
Manchester United tabte søndag aften til Tottenham.
Og det gjorde de røde djævle hovedsagligt, fordi de formøblede de chancer, de tilspillede sig. Sådan lyder det fra Uniteds cheftræner efter kampen.
– Vi havde chancerne. De scorede én, og vi misbrugte alle vores chancer. I sidste ende, var det den største forskel i kampen, udtaler Amorim til MUTV.
Amorim har ret i, at hans mandskab havde flere gode muligheder i kampen. Men det samme havde hjemmeholdet. Tottenham skabte 2.31 xG i kampen, mens United kreerede 1,67.
Karakterbogen: “Hollændere” viste vejen for afbudsramt United-hold
En af synderne var Alejandro Garnacho. Han havde blandt andet en stor mulighed for at bringe balance i regnskabet midtvejs i første halvleg. Men argentineren overplacerede sin afslutning.
Amorim er dog tilfreds med, at United trods alt skabte chancer. Det har nemlig været et problem i andre kampe.
– Vi skabte chancer, og det er den sværeste del. I nogle kampe er vi tæt på feltet, men skaber ikke chancer. I dag skabte vi chancer, men vi bliver nødt til at score for at vinde kampe.
Tottenham går forbi United i tabellen efter dagens kamp og er nu placeret som nummer 12 med 30 point. United har ét point færre på 15. pladsen.
Læsernes karakterbog: Afgiv dine stemmer efter nederlaget i London
