OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 1 år siden|Nyhed

Amorim: Heaven kunne ikke selv sætte ord på situationen

Ayden Heaven, der blev båret fra søndag aften, havde svært ved at forklare, hvad der skete i situationen, fortæller Amorim. Forsvarsspilleren blev dog set gå fra stadion efter kampen.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 17.03.2025 13:41
Amorim: Heaven kunne ikke selv sætte ord på situationen
Amorim: Heaven kunne ikke selv sætte ord på situationen

(Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images)

Ayden Heaven har taget alle med storm den seneste uge med stærke præstationer mod både Arsenal og Real Sociedad.

I søndagens 3-0-sejr over Leicester fortsatte den 18-årige forsvarsspiller også med at imponere. Men kort inde i 2. halvleg vred Heaven sig pludselig i smerte efter en duel i feltet og måtte efterfølgende bæres fra banen.

Den unge forsvarsspiller tog sig til den nederste del af benet, men det var svært at se på TV-billederne, hvad der reelt skete i situationen.

Heaven havde også selv vanskeligt ved at sætte ord på skaden, fortæller Amorim på pressemødet efter kampen.

– Vi skal evaluere i løbet af ugen. Han er en ung knægt, han ved ikke, hvordan han skal forklare, hvad han føler. Så det er svært for os at vide noget.

– Han er lidt mere rolig nu, men vi skal vurdere i løbet af ugen. Men han gør et fantastisk job, og det er en skam, hvis han er ude i lang tid. Vi ønsker ham alt det bedste, siger cheftræneren.

Journalisten Andy Mitten skrev på X efter kampen, at han havde set Ayden Heaven forlade stadion iført en beskyttende støvle, men at den unge forsvarsspiller selv kunne gå.

Ayden Heaven blev købt i Arsenal i januar for 1 million pund i kompensation.

I seneste podcast fik den nyindkøbte forsvarsspiller også store roser med på vejen.