Amorim overrasker fans på stadionrundtur
Rúben Amorims første besøg på Old Trafford som ny cheftræner for Manchester United gav ganske almindelige fans en uforglemmelig oplevelse.

Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 15.11.2024 11:31

(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Rúben Amorim tiltrådte som cheftræner i Manchester United i mandags. Den 39-årige portugiser har blandt andet brugt den første uge på at lære klubben bedre at kende. Det indebærer naturligvis også en stadionrundtur på Old Trafford.
Vis dette opslag på Instagram
Her blev Amorim guidet rundt, mens ganske almindelige fans var på selvsamme tur. Den nye cheftræner gav derfor tilfældige United-fans en stor oplevelse, mens han bevægede sig rundt i trofærummet, omklædningen, den legendariske tunnel og presserummet.
Se billederne af Amorims tur rundt på Old Trafford i galleriet nedenfor.






