OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 1 år siden|Nyhed

Amorim: »Vi mister følelsen af, at vi er en stor klub«

Ruben Amorim var meget direkte og kontant omkring sit syn på tilstanden i Manchester United efter søndagens 2-0-nederlag til West Ham og sår samtidig tvivl om sin egen fremtid i klubben.

Magnus Thordahl
Magnus Thordahl
Udgivet: 11.05.2025 23:18
Amorim: »Vi mister følelsen af, at vi er en stor klub«
Amorim: »Vi mister følelsen af, at vi er en stor klub«

(Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Efter nederlaget til West Ham skulle Ruben Amorim forholde sig til en del spørgsmål på pressemødet.

– Den største bekymring for mig er følelsen (hos spillerne, red). “Det er okay, vi ikke kan ændre vores position, så det er okay”.

– Det er den største bekymring i vores klub i øjeblikket. Vi mister følelsen af, at vi er en stor klub.

West Ham skubbede med sejren Manchester United ned på 16. pladsen i Premier League-tabellen. Og det er naturligvis ikke acceptabelt for Amorim.

– Som manager for Manchester United skal du være pinlig over placeringen. Det er svært at acceptere. Jeg tror, at alle skal tænke over nogle ting her.

»Jeg taler om kulturen i klubben«

– Alle tænker på finalen (Europa League-finalen, red). Det er ikke den største udfordring i klubben på nuværende tidspunkt. Vi har langt, langt større udfordringer at tænke på.

Sådan lyder det videre fra Amorim på pressemødet.

Han varsler store forandringer i klubben henover sommeren. Og her taler Amorim ikke blot om spillere. Det handler derimod om noget mere grundlæggende – kulturen i klubben.

– Det er svært at sige noget om fansene og alle andre. Der er ingen forklaringer. Jeg er den, der er mest ansvarlig for dette. Vi har meget, som vi skal ændre til sommer.

– Jeg vil ikke tale om specifikke spillere. Jeg taler om mig selv. Jeg taler om kulturen i klubben. Jeg har en følelse af, at vi skal ændre på det her. Vi skal ændre tingene til sommer.

Hvis Amorim ikke formår at ændre tingene til næste sæson, indikerer han selv, at han nok ikke er den rette mand til jobbet.

– Vi skal være modige, vi vil ikke have den samme sæson næste år. Hvis vi har den samme mentalitet, så skal vi give pladsen til nogle andre, lyder det fra Amorim.