Amorims glas blev for fyldt – fredag blev dråben
Amorim ønskede selv at blive fyret efter en voldsom diskussion med Jason Wilcox i fredags. Diskussionen og flere situationer fra portugiserens tid i United, endte med at koste ham jobbet, beskriver The Athletic.


(Photo by Carl Recine/Getty Images)
Manchester United er tilbage ved start. Amorim er fyret og United skal nu – igen – finde et sted at begynde. Selvom 14 måneder ikke er lang tid, nåede Amorim at tage mange store slag. Nogle slag blev for store, og de kostede ham i sidste ende jobbet i Manchester United.
The Athletic og Laurie Whitwell kom tirsdag morgen med en dybdegående forklaring af, hvad der er sket bag gardinerne på Carrington, der har ført til Amorims fyring, selvom Sir Jim Ratcliffe i oktober lovede, at Amorim ville få tre år til at bevise sit værd i Manchester United.
Podcast: FARVEL AMORIM
– Hjem
Mandag morgen blev Rúben Amorim officielt fyret i Manchester United. Meget overraskende for mange – måske – ikke så meget for nogle, og nok heller ikke portugiseren selv.
Kilderne, som The Athletic har snakket med, forklarer i hvert fald, at Amorim absolut ikke trak nogle sure miner på vej ud af døren.
Faktisk det stik modsatte. Kort efter, at Jason Wilcox og Omar Berrada fortalte Amorim, at han ikke længere har ansvaret for Manchester Uniteds førstehold, pakkede Amorim sine ting i en kasse og smuttede.
På vej ud ad døren, stødte Amorim og resten af trænerholdet på et par spillere, som var klar på en ny træningsdag. Portugiseren leverede et køligt svar, da spillerne spurgte, hvor de skulle hen.
– Hjem, svarede han.
Og så kunne United-spillerne møde til træning uden en træner.
Fletcher: United skal repræsentere en del af mig
Mange bække små
Der er flere gange blevet planet små frø i et turmultarisk forhold mellem Wilcox og Amorim. Et møde imellem de to fredag eftermiddag, blev dog det sidste. Derfor betyder Amorims pressemøde efter Leeds ikke det store, selvom det er et nemt klip at se og give skylden. Skriften var allerede tydelig inden.
Fredag eftermiddag var Wilcox og Amorim atter samlet til en snak. Ikke noget nyt i det. Indholdet af Wilcoxs melding, var til gengæld ny for Amorim og utvivlsomt en melding, der var dråben for Amorim.
I de seneste uger, har Amorim følt sig presset. Han har følt, at nogen har forsøgt at gøre hans job for ham. ”Spil med dette system. Brug disse spillere. Gør sådan her.”
Fredagens møde blev dråben i Amorims allerede fyldte glas.
Wilcox fortalte Amorim, at spillerne ikke stolede på portugiserens 3-4-2-1-system. At spillerne følte, at træneren instruerede dem i ét system til træning, og så brugte et andet til kamp. Her skulle der henvises til, at Amorim skulle træne holdet i en firebackkæde, men spille med tre i forsvaret til kamp.
Desuden følte spillerne, at Amorim ikke stolede på dem grundet hans valg af startellever og hans offentlige fortællinger.
Amorims modsvar var – ifølge Whitwells kilder – at spillerne skulle skiftes ud, som han blev lovet, da han skrev under med United.
Wilcox skulle have fortalt Amorim, at de ønsker at arbejde sig igennem problemerne med det, de har – med Amorim. En pæn måde at fortælle Amorim, at der ikke kommer nogle nye spillere i januar.
Det var ikke det, aftalen var, følte Amorim. Portugsieren blev rasende og fortalte Wilcox, at han ikke gider mere. Amorim ønskede at forlade og ville kontakte sin agent. Et møde med spillerne blev herefter aflyst, fordi Amorim smuttede hjem.
Med det in mente, bliver udbruddet efter Leeds pludselig ligegyldigt. Amorim vidste godt, at han var færdig, selvom han sagde, at han ikke selv ville smutte. Ordene fra Amorim i søndags var bare hans sidste bemærkning i fredagens skænderi med Wilcox.
Ten Hag scorer direktørjob
Brudte løfter
Jason Wilcox er stor tilhænger af 4-3-3, som har givet meget succes til bysbørnene, men meldingerne fra The Athletic lyder på, at Wilcox aldrig direkte har adspurgt Amorim om at skifte system.
Det har Ratcliffe til gengæld – og mere til.
Ratcliffe vil gerne have, at United spiller 4-3-3 og englænderen havde af flere omgange sendt Wilcox på en mission om at få Amorim til at skifte system.
Kilder fra klubben beskriver til The Athletic, at Amorim flere gange har forklaret, at det var meningen, at der skulle tilføjes flere lag til formationen, men at det i første omgang handlede om at få spillerne til at forstå hans matoder og idéer.
Man kan forstå, at Wilcox alene ikke har haft det store problem med Amorim eller hans metoder, men at der har været et pres ovenfra.
Tidligere på sæsonen, bad Ratcliffe da også Amorim spille med Mbeumo på wingbacken.
Nogle situationer, der passer fint med den følelse, som Amorim har siddet med. Han har ikke fået lov til at gøre sit job. Alle andre har forsøgt at overtale – eller presse ham til at spille på en specifik måde.
Han skiftede sit system for alvor mod Bournemouth og mod Newcastle. Frustrationen på ledelsesgangen, kom dog for alvor efter Wolves-kampen, da Amorim gik tilbage til et tremandsforsvar.
Frustrationer fra ledelsen og frustrationer fra Amorim, der kulminerede i det føromtalte skænderi på Carrington.
Så mange millioner tager Amorim med sig ud af døren
Rekruttering
Amorim er stor, stor fan af Antoine Semenyo. Han bad ledelsen gøre alt, hvad de kunne for at hente Semenyo i sommer.
Til portugiserens irritation, følte ledelsen, at Bournemouths pris på 70 millioner pund var for meget.
Semenyo var ellers ude at spise med Amorim og Wilcox i London.
Antoine Semenyo måtte i sidste endte høre United fortælle ham, at Bournemouths pris var for høj, og derfor skulle han ikke forvente at komme til United denne sommer.
Paradoksalt skiftede United deres interesse til Mbeumo. Startprisen fra Brentford var 55 millioner pund. United endte med at betale 65 + 6.
Semenyo kunne se United afvise ham for 70 millioner pund, men hente en spiller til nogenlunde samme position til samme pris.
Derfor var Semenyo heller ikke særlig meget for at lytte, da Amorim igen prøvede at lokke ham til efter cirkusset på Old Trafford i midten af december.
Amorim fortale Semenyo, at han skulle være venstrekanten i et 4-3-3-system, men Semenyo var færdig med den snak efter sommerens ikke-forløsning. Der var mulighed for at hente ham i sommer. Nu er en titelbejler klar på at hente ham. Så kan United hænge til tørre. En episode, der ikke bare har skuffet Amorim. Den har gjort ham arrig over rekrutteringen i Manchester United, melder The Athletic.
Pengene, der skulle have været brugt til Semenyo, bliver ikke brugt i januar. Portugiseren følte sig forrådt, da Wilcox fortalte ham, at det først bliver til sommer.
Han blev nemlig ansat efter en 1-1-samtale med Ratcliffe, og Amorim har øjensynligt troet, at han ville få mere hjælp fra oven, idet han blev ansat med løftet om, at der skal ske ædnringer i klubben. Ikke at Amorim selv skulle finde tryllestaven frem.
Sidste nadver
Amorim spillede igen med sit vanlige system i søndags. Han sagde i fjor, at hvis han ville ryge ud, så skulle det være med sin moral intakt. Med sit system og med sine idéer. Derfor spillede han uovertruffent med 3-4-2-1 i weekenden.
Pressekonferencen blev for alvor Amorims sidste nadver. Han gik efter halsen på både Wilcox og Christopher Vivell. Vivell, der er rekrutteringschef.
Vivell især, har Amorim haft det meget svært med. Specielt efter sommerens transfervindue, hvor Vivell hentede spillere, som Amorim på ingen måde ønskede.
Nævneværdigt Benjamin Sesko og Senne Lammens.
Amorim ønskede sig Martínez og Ollie Watkins fra Villa. I en genopbyggelsesproces, er det fint at hente til fremtiden, men der skal være erfarne hænder. Det er både Watkins og Martínez.
Da Vivell hentede Sesko, følte Amorim sig igen forrådt. Endnu en ung angriber, der har ingen erfaring i Premier League. Amorim havde ikke den store fidus til Højlund. Hvad gjorde Vivell? Hentede en, der i samme omfang ville få det meget svært.
Amorim har ikke noget imod Lammens, men på en position, der er så vigtig som målmandsposten i United, ønskede Amorim sig en keeper, der kan tage presset og fra dag ét kan give holdet et boost. Både i præstation og presens. Portugiseren skulle for alt i verden ikke risikere noget efter Onana og Bayindir.
Amorims sidste nadver var sprængfyldt med stikpiller til alle i jakkesæt i Manchester United.
Gary Neville-kommentaren fra Amorim handlede ikke om Neville som sådan. Det handlede mere om, at Sir Jim Ratcliffe er fast lytter/seer af Nevilles programmer og skulle være meget fascineret af United-legendens viden og holdning.
Noget der blev tydeliggjort i foråret, da Neville var på besøg hos Ratcliffe og lave et indslag. Her faldt Ratcliffe nærmest af stolen efter et rimelig ordinært økonomisk forslag fra den tidligere højreback.
Amorim har flere gange vist stor utilfredshed med alle de tidligere spillere, der skal lege orakler i medierne, herunder Neville.
Amorim langede ud efter Ratcliffe, som Amorim føler bruger for meget tid på at høre på meninger fra tidligere spillere og tager dem for gode varer. Eksempelvis, at Scholes og Neville har ønsket en 4-3-3-formation og at ”Amorim ikke forstår klubben”.
Skadede profiler meldes klar til morgendagens kamp på Turf Moor
Skriften på væggen
Da det blev tydeligt for ledelsen, at Amorim ikke længere gad United, var der ingen vej tilbage. Mandag fortalte de ham, at de ville stoppe samarbejdet – nærmest som Amorim selv var på vej ud af døren.
Ratcliffe tog en snak med Glazer-familien. Ratcliffe fortalte Wilcox, at ledelsen havde valgt at smide Amorim på porten.
Et par timer efter samlede Wilcox spillerne til et møde, hvor han fortalte spillerne, at Amorim havde ændret sig. At Wilcox selv var i chock over de sidste par dage, og da Amorim pludselig gik amok, som han gjorde, måtte de gøre noget.
Wilcox fortalte spillerne, at Darren Fletcher tager over, og meldinger fra Carrington er, at stemningen var helt eminent.
Senere på dagen, gik Amorim en tur med konen. Ikke én sur mine, og endda et håndslag med fotografer.
Amorim har overlevet trods modang
I september 2025 blev der afholdt et ekstraordiært møde i toppen af Manchester United. Mødet var på bagkant af et grimt, grimt nederlag til City og en sløj præstation samt hertilhørende resultat mod Brentford.
Med til mødet var blandt andre Sir Alex, David Gill, Ratcliffe, Berrada, Wilcox og Amorim selv.
Wilcox, Berrada og Amorim forsvarede resulaterne med den tydelige forbedring i Manchester Uniteds spil, primært ved brug af data herunder xG.
Et af eksemplerne var et skud fra Cunha mod Brentford. Et skud, hvor Bruno stod mutters alene lige ved siden af og nemt havde sparket bolden i nettet. Cunhas skud havde en lav xG, og alligevel lå United højt i xG.
Det var nogle af de ting, som reddede Amorim i september. At holdet nemt kunne have vundet kampe ved små marginaler.
Ratcliffe har skullet være stor tilhænger af at bruge data, hvorfor han har hentet en tidligere datachef hos Mercedes’ Formel 1-mandskab – som INEOS ejer 33 procent af – til United. The Athletics kilder beskriver, at der til gengæld er andre fodboldkyndige i Manchester United, der ikke mener, det er noget, der hjælper.
David Gill derimod havde andre bekymringer. Amorims håndtering af spillerne på det såkaldte ”Bomb-Squad”, forstod Gill ikke. Han udfordrede Amorims logik bag at hænge spillere til tørre på den facon, og Gill pointerede for Amorim, at den måde at jage spillere ud på, koster klubben helt enormt mange penge.
United-stab føler, at Garnachos exit kostede klubben 15 millioner pund, fordi Amorim på den måde havde gjort det klart, at argentineren skulle smutte.
Alligevel holdte ledelsen fast i, at Amorim skulle blive – primært, fordi de kunne se fremgang på banen.
Optakt: Fletcher is at the wheel?
Støttet eller ikke støttet?
Som nævnt længere oppe, følte Amorim, at han blev forrådt. Han fik ikke den støtte, han var blevet lovet.
Vivell har hentet spillere, Amorim ikke ønskede. Wilcox og Ratcliffe beder ham ændre sin formation, når de har ansat ham på den betingelse, at han netop bruger 3-4-3.
På et topmøde i slutningen af sidste sæson, fik Amorim ellers lov til at være med. Noget ”Head Coaches” ellers ikke normalt får lov til.
Han fik sin vilje med de spillere, han ikke kunne bruge længere. Alle på Bomb Squad blev skippet afsted, og Malacia som det ikke lykkedes med, blev på U21- og u18, hvis u18-drengene var med til u21 eller førsteholdstræninger.
Vigtigst af alt, fik Amorim det sidste ord, da Manchester United blev tilbudt mange penge for, at Amazon Prime måtte følge dem i den igangværende sæson. En sæson All or Nothing med Manchester United ville smadre internettet. Langt mere end sæsonerne med Arsenal, City og Spurs.
Amorim sagde nej, fordi holdet skulle fokusere på at blive bedre. Ikke at være modeller til en dokumentar på Jeff Bezos’ streamingtjeneste.
Ledelsen lyttede til træneren og valgte at takke nej, selvom der var tilbudt over 10 millioner pund.
Det faldt ikke i god jord hos Glazer-familien, der dog trak i land, da den fodboldfaglige del af klubben ikke længere er op til dem, selvom de til enhver tid kan træde ind. De ejer stadig klart mest.
Selvom han er blevet støttet på den front, følte Amorim, at han blev mere og mere overtrumfet. Specielt på transferdelen. At han er blevet lyttet mindre til, kan være grundet The Glazers, der allerede i august kom med en lille klage om resultaterne fra deres lille hjørne over atlanten.
Martínez-Amorim
Slutteligt i artiklen beskriver The Athletics kilder, at Amorim og staben omkring ham ikke var konstruktive nok med hinanden. Assistenterne rettede bare ind efter Amorim uden at komme med alternative løsninger.
En mere nuanceret tilgang fra assistenterne kunne have hjulpet Amorim med at finde andre løsninger, end de løsninger han selv fandt hjælpsomme.
Darren Fletcher skulle angiveligt være kommet med idéen om at spille 4-2-4 til Erik ten Hag, efter Crystal Palace smadrede os i 2024. En halv måned senere, vandt vi FA Cuppen.
Det som Amorim dog hyldes for blandt kilderne er, at han ikke var bange for konfrontation. Hvis nogen havde et problem med ham, så skulle det bare siges.
Det gjorde Lisandro Martínez i december, da han kom tilbage fra skade. Kilderne beskriver, hvordan Lisandro Martínez og Amorim næsten kom i slagsmål, fordi Lisandro Martínez ikke endnu var tilbage i truppen, selvom han følte sig klar.
Det fortalte han Amorim på en voldsom måde, og så svarede træneren voldsomt igen.
Kilderne beskriver da også, hvordan de synes Amorim ikke har taget akademiet seriøst nok.
Et rygte, der hurtigt kan skydes ned. Der er flere videoer af Amorim, der står på tilskuerrækkerne til u-18, 21 og 23 kampe. Han havde intet imod akademiet.
Opsummering
Spændingerne mellem Amorim og Wilcox kulminerede på et møde om taktik og transfers i fredags.
Sir Jim Ratcliffe ønskede, at Amorim skulle skifte fra sin foretrukne trebackkæde til en firebackkæde, og brugte Wilcox some brevdue.
Glazer-familien udtrykte utilfredshed med Uniteds resultater helt tilbage i august.
David Gill, Uniteds tidligere administrerende direktør, satte spørgsmålstegn ved Amorims Bomb Squad-logik på et bestyrelsesmøde.
Der var gnidninger mellem Amorim og Christopher Vivell, Uniteds rekrutteringsdirektør, om transferpolitikken.
Uanset hvad. United begynder endnu en periode, hvor der skal samles på ny. På et eller andet tidspunkt må det gå godt.
