Analyse: Manchester United under Rúben Amorim – en rejse mod stabilisering?
Manchester Uniteds præstationer faldt markant efter Rúben Amorims tiltrædelse i november, hvor både offensiv og defensiv kollapsede, før holdet gradvist fandt stabilitet i foråret. Offensiven har dog stadig ikke indfriet sit potentiale, og resultaterne halter, selvom xG-data peger på forbedrede præstationer.
(Dan Mullan/Getty Images)
Denne analyse er skrevet af Kasper Pedersbæk. Hvis du interesserer dig for data, xG, taktik og de lidt mere nørdede dele af fodboldspillet, kan vi varmt anbefale dig at følge Kasper på X. Han er ikke United-fan, men det gør ikke analyserne mindre gode. God fornøjelse med analysen.
For dem med hang til #pldk og især #MUFC er der her en analyse med et bredere perspektiv på, hvordan det er under Amorim – ikke en analyse af spillestil, men præstationer og effektivitet.
De Røde Djævle har ikke været gode, og har oven i hatten også underpræsteret offensivt! https://t.co/T9qEgM4xp8
— Kasper Pedersbæk (@kasperpeders) April 29, 2025
Det var ikke en mirakelkur, da Manchester United ansatte Amorim i november.
Tværtimod. Efter portugiserens ankomst blev klubben kastet ud i en endnu større præstationsmæssig krise, hvor både offensiven og defensiven tabte pusten. Men seks måneder senere tegner der sig konturerne af en langsom stabilisering – med forbehold.
Kollaps efter Amorims ankomst
Uniteds præstationer tog et dyk efter trænerskiftet. Amorim overtog i november, og data viser tydeligt, hvordan:
- xG imod steg voldsomt i de første måneder
- xG for faldt samtidig drastisk
Det betød, at United i december spillede kampe med udsigt til at indkassere over 2 mål pr. kamp, men kun skabe chancer til omkring 1 mål.
Forsigtig fremgang i foråret
Efter nytår fik Amorim trukket xG imod ned og reduceret det defensive kaos. Offensivt kom der ikke et gennembrud, men små glimt af forbedring.
Holdet kom op på et niveau, hvor de skabte chancer til 1,5-1,7 mål pr. kamp og holdt modstanderne under samme niveau.
Der er altså tale om stabilisering mere end transformation.
Erik ten Hags afgang – et paradoks
Det interessante er, at Erik Ten Hag blev fyret, netop som xG-difference begyndte at trende positivt. Resultaterne var stadig dårlige, men præstationerne pegede opad. Amorim overtog et hold med underliggende potentiale – men det smuldrede hurtigt under ham. Først i foråret begynder xG-difference igen at stige, men målforskellen følger ikke med.
Over- og underpræstation: Et spøgelse i maskinrummet
Grafen over xG vs. mål viser, at United i lange perioder – og særligt under Amorim – ikke har konverteret chancer til mål i tilstrækkelig grad. Det uforløste potentiale i offensiven er markant:
- December og januar: stor underpræstation i forhold til xG
- Foråret: xG stabil, men måludbyttet falder
Modsat har defensiven overordnet indkasseret nogenlunde i træk med det forventede. Dog med svingende perioder og en smule uheld i vintermånederne.
Konklusion: En opadgående pil – men ikke uden forbehold
Manchester United har under Amorim bevæget sig fra kaos til kontrolleret middelmådighed. Der er ikke tale om et tydeligt taktisk gennembrud, men snarere en reparation af skaderne. Offensiven har stadig ikke fundet fodfæste, og det er her, nøglen til bedre resultater ligger.Spørgsmålet er, om Amorim får den fornødne tid og de rigtige redskaber til at få det potentiale ud af holdet, som han i glimt har fået konturerne af.