OldTraffor.dk Logo
Udgivet næsten 3 år siden|Nyhed

Athletic: United var villige til at sælge Sancho efter udbrud på socialt medie

Manchester United meddelte saudi-arabiske klubber i slutningen af transfervinduet, at Jadon Sancho kunne købes for 65 millioner engelske pund. Sancho var dog ikke selv interesseret i et klubskifte. Det skriver The Athletic.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 13.09.2023 17:40
Athletic: United var villige til at sælge Sancho efter udbrud på socialt medie
Athletic: United var villige til at sælge Sancho efter udbrud på socialt medie

Da United tabte 1-3 ude mod Arsenal i den seneste spillerunde i Premier League var det uden Jadon Sancho på holdkortet. Kantspilleren var fravalgt på grund af sin træningsindsats, fortalte Erik ten Hag efterfølgende.

Herefter tog Sancho til genmæle, da han på X skrev, at fravalget af ham ikke havde noget med hans træningsindsats at gøre. Derudover skrev han, at han har været en syndebuk længe.

Sanchos udbrud på det sociale medie fik United til at afsøge muligheden for at sælge den 23-årige englænder. På daværende tidspunkt var det kun transfervinduet i Saudi-Arabien og Tyrkiet, som stadig var åbent. De saudi-arabiske klubber blev meddelt, at Sancho var til salg for 65 millioner engelske pund.

Hovedpersonen selv var ikke interesseret i at forlade United, og derfor var et skifte aldrig tæt på.

Jadon Sancho har siden slettet sit opslag på X.