OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 2 år siden|Nyhed

BBC: Ny ejer kan være på plads i næste uge

Glazer-familien offentliggør meget snart et delvist salg af klubben. Det skriver BBC.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 10.11.2023 14:44
BBC: Ny ejer kan være på plads i næste uge
BBC: Ny ejer kan være på plads i næste uge

Sir Jim Ratcliffe ejer officielt 25% af Manchester United inden den kommende landskampspause er overstået. Det forventer BBC i hvert fald vil ske. Simon Stone skriver, at det allerede kan komme på plads i næste uge.

Ifølge BBC ligger prisen for de 25% på 1,25 milliarder britiske pund. Derudover vil INEOS-ejeren spytte 245 millioner pund i opgradering af infrastruktur, som formentlig vil gå ud over Old Trafford.

Klubsalget af Manchester United er blevet trukket i langdrag, og mange var nok også begyndt at tvivle gevaldigt på, at det ville komme til at ske.

For en måned siden kom der dog et gennembrud i sagaen, da det kom frem, at Sir Jim Ratcliffe var blevet enige med Glazer-familien om et køb af 25% af klubben. Samtidig trak Sheikh Jassim og Nine Two Foundation sig endegyldigt fra handlen.