OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 2 år siden|Nyhed

Bekræftet: Muskelskade til både Martínez og Lindelöf

Hverken Lisandro Martínez eller Victor Lindelöf kommer i kamp for Manchester United foreløbigt, da de begge er løbet ind i muskelskader.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 02.04.2024 22:58
Bekræftet: Muskelskade til både Martínez og Lindelöf
Bekræftet: Muskelskade til både Martínez og Lindelöf

Skadeshelvedet for Lisandro Martínez vil ingen ende tage. Den argentinske midterforsvarer var netop tilbagevendt fra en knæskade, men nu er han blevet ramt af en ny. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Martínez har pådraget sig en muskelskade i læggen under en træning i denne uge og forventes derfor ude i mindst en måned. Men en ulykke kommer sjældent alene.

Manchester United bekræfter i samme ombæring, at Victor Lindelöf også har pådraget sig en muskelskade – den sidder i baglåret. Det skete i lørdagens opgør imod Brentford, hvor svenskeren også blev skiftet ud. Han er ligeledes ukampdygtig i minimum en måned.

De to forsvarsspillere misser dermed størstedelen af de resterende kampe i denne sæson.