Blog: Tog jeg fejl for en måned siden? Diskussion af Sancho-”fejden” og endnu et VAR-udbrud
Bloggen er skrevet af Peter Hasle Laursen, der er tidligere redaktør på OldTrafford.dk.
Fodbold er en rigtig sjov størrelse. På den ene side er fire kampe meget lidt. En måneds tid er heller ikke alverden. Men på den anden side kan fire kampe på en måde vende op og ned på, hvor tilliden til det hold, man følger, befinder sig. Endda et par gange.
Forud for den første kamp mod Wolverhampton skrev jeg en blog om, hvor meget jeg glædede mig til det opgør og sæsonen som helhed. Men siden den kamp er optimismen blevet til bekymring. Jeg prøver ihærdigt ikke at falde i grøften som reaktionær, men jeg synes, at kampene mod Wolverhampton og Nottingham Forrest hjemme på Old Trafford og anden halvleg mod Tottenham var, ja, bekymrende. Så jeg glædede mig ikke – og havde egentlig også spået en to-måls sejr til Arsenal – til gårsdagens storkamp.
Og nu er det så, at fodbold igen viser sit finurlige ansigt. For Arsenal vandt som bekendt med 3-1. Men min bekymring er blandet op med en dosis mod på Uniteds vegne. Jeg synes, at det var en godkendt præstation. Ikke mere, ikke mindre. United satte forhindringer op på den motorvej ned mod eget mål, der ellers havde været helt åben i de første kampe. Og ja, det kostede fremad banen, men det er altså også ligaens i mine øjne næstbedste hold på hjemmebane, så det er helt fair at vise respekt.
Derudover er det meget få marginaler, der gør, at Garnachos mål ikke får lov at stå (vender tilbage til det senere). Får det lov at stå, taber United ikke den kamp. Så lille er forskellen. Så havde vi snakket om, at Erik ten Hag og kompagni lavede en taktisk flot præstation på en svær udebane. Men nu sidder vi atter og kan kigge ind i noget rod. United er på 11. pladsen efter fire kampe, og der er tvivl om, hvilke forsvarsspillere der kan skrives på holdkortet til første kamp efter landskampspausen.
Og så er der Jadon Sancho.
Hvad kan Ten Hag tillade sig at sige?
Som udgangspunkt håber jeg, at træneren i Manchester United udadtil bakker sine spillere op og så tager de problemer, der kan være, internt. José Mourinho er det tydeligste eksempel på en måde, jeg ikke bryder mig om – det gør Luke Shaw nok heller ikke.
Når det er sagt, synes jeg heller ikke, der er noget i vejen for det, Erik ten Hag siger. Kunne jeg ønske, han havde ladet være? Ja, det kunne jeg da. Og det er jo kommentaren om Sanchos træningsindsats, der resulterer i offensivspillerens genmæle på det sociale medie X (tidligere Twitter). Men Erik ten Hag bliver spurgt, hvorfor Jadon Sancho ikke er med i truppen, og der svarer hollænderen, at Sancho ikke leverer tilfredsstillende til træning. Med lidt flere ord. Og det er naturligvis en kritik af spilleren, men vil vi ikke gerne have, at de spillere der bliver udtaget til weekenden præsterer i løbet af ugen – at de arbejder for deres meget høje løn? Jo, det vil vi da. Og det er det, vi får at vide her, Jadon Sancho tilsyneladende ikke har gjort på et tilfredsstillende niveau.
Med til historien hører, at Erik ten Hag i sidste sæson tillod Jadon Sancho at være væk fra truppen i tre måneder. I en situation hvor United øjensynligt var meget tynde oppe foran i et presset program. Behøver jeg nævne Wout Weghorst? Sancho var i Holland med en personlig træner fuldstændig uden for rampelyset for at bygge på både den fysiske og, må vi formode, mentale forfatning. Tilbage i England var United fortsat i gang med et hårdt program, men Ten Hag var ualmindeligt tålmodig med Sancho og doserede hans minutter. Hvor store var smilene ikke, da Sancho udlignede til 2-2 mod Leeds? Det var smil, der fortalte, at det havde været en svær proces. Men præstationerne resten af sæson var fortsat svingende – i bedste fald.
For næsten et år siden skrev jeg en anden klumme i kølvandet på et meget uheldigt Cristiano Ronaldo-interview. Jeg håbede, at tiden endelig var kommet til, at det kunne være den sidste “fejde” i Manchester, og at den interne uro ikke på samme ville brænde ud i lys lue i offentligheden. Det tyder på, jeg ikke får det ønske opfyldt, og jeg må bare vende tilbage til kritikken fra dengang: Der er ikke nogen ansvarlig ledelse i Manchester United.
Det kan ikke passe, at sæbeoperaen får lov at fortsætte på den måde, men det gør den, når der ikke er en ledelse med format og integritet. Og jeg er bange for, at Erik ten Hag er den næste manager i rækken, som må smide håndklædet, fordi der ganske enkelt ikke er en god nok opbakning til hans job. Og alt imens jeg skriver det her, kan jeg læse mig til, at det ligner, Antony skal efterforskes for vold mod sin kæreste. Cirkusset slutter aldrig.
VAR forstyrrer fodboldspillet
Til slut vender jeg tilbage til det annullerede Alejandro Garnacho-mål. Der er nogle, der siger: “Offside er jo offside,” og det er rigtigt. Men det er også lidt som at sige, 2+2 giver 4, eller vand er vådt. Der er i mine øjne flere ting i spil og noget ret væsentligt i forhold til spillets ånd til salg.
Regler i fodbold er lavet af en grund, og i de her VAR-dage sidder jeg nogle gange med en fornemmelse af, at vi glemmer, hvorfor eksempelvis offside-reglen er der. Det er ikke i spillets ånd, at en spiller får fordel af at være i en offside-position, men det er ikke det, som er tilfældet i går. Hvis Alejandro Garnacho var to centimeter længere tilbage og dermed onside, så havde han stadig scoret det mål. Og prøv at hør, hvis der var en teknologi, der med det samme kunne se offsides, ligesom goal line technology kan med mål, så ville jeg ikke brokke mig, for så er det jo rigtigt: offside er offside.
Men her har vi i mine øjne en alt for rigid måde at håndhæve reglerne på, hvor der skal laves nogle streger for at se, om han lige præcis er bare 1 centimeter offside, selvom den ene centimeter ikke giver ham nogen fordel, og det går udover spillets ånd, synes jeg.
Og jeg har endda lovet, at jeg ikke længere vil hidse mig op over VAR i fodbold, for det er der (desværre) for at blive. Det økonomiske hensyn vejer for meget. Det løfte holdt lige indtil i går omkring kl 19:15.