OldTraffor.dk Logo
Udgivet 5 måneder siden|Nyhed

BREAKING: Carrick tæt på cheftrænerjob

De sidste par døgn har været nogle hektiske nogle af slagsen, især på trænerposten, hvor det nu ser ud til der er afklaring.

Frederik Blenstrup
Frederik Blenstrup
Udgivet: 12.01.2026 17:24
BREAKING: Carrick tæt på cheftrænerjob
BREAKING: Carrick tæt på cheftrænerjob

Ledelsen i Manchester United skal ansætte en ny midlertidig træner og noget kunne nu tyde på, at vi snart har klarhed over hvem det bliver.

Vi kunne tidligere i dag melde, at Michael Carrick var storfavorit til at overtage efter sin tidligere holdkammerat Darren Fletcher og nu er der nyt i træner-spekulationerne.

Ifølge den pålidelige journalist Fabrizio Romano meldes det, at United udnævner Michael Carrick som ny midlertidig træner!

Det anerkendte engelske medie “The Athletic” stemmer i og skriver at det forventes at Carrick bliver midlertidig træner for resten af sæsonen.

En aftale mellem de to parter nærmer sig nu sin afslutning, hvor det nu kun er de sidste formelle ting der skal på plads, før Michael Carrick kan kalde sig ny United-træner.

Det sker i tide til, at han kan stå i spidsen for klubben, når bysbørnene fra Manchester City svinger forbi Old Trafford lørdag kl. 13:30.

Den officielle bekræftelse fra klubben, forventes at ske indenfor de næste 48 timer, måske endda allerede i morgen, tirsdag.