OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 1 år siden|Nyhed

Bruno Fernandes om resten af sæsonen: »Vores mål er at få et trofæ«

Efter slutfløjtet i søndagens cup-exit fortæller Bruno Fernandes, at den endelige målsætning for resten af sæsonen er at vinde sølvtøj.

Mikkel Rud Søgaard
Mikkel Rud Søgaard
Udgivet: 03.03.2025 07:31
Bruno Fernandes om resten af sæsonen: »Vores mål er at få et trofæ«
Bruno Fernandes om resten af sæsonen: »Vores mål er at få et trofæ«

(Photo by Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)

Manchester United kommer ikke til at forsvare FA Cup titlen.

Det ligger fast efter man søndag aften røg ud af verdens ældste pokalturnering mod Fulham efter 120 minutters spil, hvorefter kampen skulle afgøres på straffespark.

Efter slutfløjten fortalte Bruno Fernandes til MUTV, at en manglende effektivitet lå til grund for cup-exit.

– Jeg synes, vi kontrollerede spillet meget godt i første halvleg. Vi havde endnu flere chancer i anden halvleg, og i overtiden, synes jeg, Fulham havde bedre kontrol, men vi havde de bedre muligheder for at score et mål. Men vi gjorde det ikke, og deres straffespark var mere effektive end vores, fortæller kaptajnen.

Bruno Fernandes scorede igen igen, men det var ikke nok til videre avancement.

– Jeg hjalp holdet med at udligne kampen og prøve at komme tilbage i spillet for at vinde det, men desværre var det ikke nok. Vi ser nu frem til resten af sæsonen, og vores hovedfokus er på den næste kamp. Det er en konkurrence vi gerne vil avancere i, og vores mål er at prøve at vinde en trofæ, fortsætter han.

Uniteds sidste chance for et trofæ i denne sæson er Europa League. Torsdag aften gæster De Røde Djævle Real Sociedad i Baskerlandet. En kamp, som United-kaptajnen forudser, bliver en svær opgave.

– Det bliver en hård kamp, et spansk hold der spiller god fodbold. De har meget gode spillere i offensive, god kvalitet kommer fra bagkæden, så vi skal være friske til at løbe med dem, afslutter kaptajnen.