OldTraffor.dk Logo
Udgivet 2 måneder siden|Nyhed

Carrick: Ny Mainoo-aftale er tæt på

Kobbie Mainoo er tæt på at kunne forlænge sin kontrakt med Manchester United, fortæller Michael Carrick.

Rasmus Lykke Therkelsen
Rasmus Lykke Therkelsen
Udgivet: 13.04.2026 12:02
Carrick: Ny Mainoo-aftale er tæt på
Carrick: Ny Mainoo-aftale er tæt på

Flere år til Mainoo?

Ja tak, lyder svaret fra midtbanespillerens nuværende træner, Michael Carrick.

Det fortalte han på pressemødet forud for mandag aftens Leeds-kamp. Faktisk håber han på, at det kan lykkes allerede inden sæsonens afslutning.

– Det er, hvad vi håber på, ja (at aftalen kommer i hus i denne sæson, red.). Det kommer tættere på, og det er jo positivt. Vi tager det med ro, men vi har en god fornemmelse om, at det hele nok skal lykkes. Hvornår det sker, vil tiden vise, sagde Carrick.

Mainoos nuværende aftale udløber i sommeren 2027 med en option om at forlænge den med endnu et år.Sidste uge kunne Harry Maguire forlænge sin kontrakt med Manchester United. Meget tyder på, at det snart er Mainoos tur.