Foto: Daily Express/Pictorial Parade/Archive Photos/Getty Images

Det siges, at en ulykke sjældent kommer alene. Nogle mener endda også, at ulykker kommer i tre.

Sidstnævnte viser sig faktisk også at være tilfældet, hvis vi går tilbage i fodboldhistorien. Nærmere bestemt 1950’erne – med en lille margin på hver side.

Som United-fans kender vi kender alle til flyulykken i München den 6. februar 1958. Hvor syv United-spillere døde på stedet, mens en ottende – Duncan Edwards – kæmpede for sit liv i 15 dage, før hans krop til sidst bukkede under.

Nogle kender måske også til Superga-tragedien i 1949, hvor et helt Torino-hold omkom, da deres fly fløj direkte ind i det bjerg, der troner over den norditalienske by.

Væk var nu et storhold, der ellers havde vundet 4 scudettoer i træk og var fyldt med italienske landsholdsprofiler. Der var eksempelvis seks Torino-spillere i startopstillingen, da Italien spillede sin sidste landskamp før ulykken.

I forhold til de to tragedier synes Kastrup-tragedien den 16. juli 1960 måske at være lidt overset.

Hvad skete der den 16. juli 1960?

Om aftenen den 16. juli 1960 havde DBU arrangeret en testkamp i Herning. Der blev spillet OL senere samme sommer, og kampen var en oplagt chance for de danske spillere at jagte en udtagelse til turneringen i Rom.

De 11 normale startere havde alle fået fri, så det var landsholdets B-kæde, der skulle spille mod et U-landshold. De fynske og jyske spillere var allerede i Herning, men de københavnske var samlet i Kastrup, så de kunne flyve derover og dermed undgå at skulle tage fri fra arbejde den dag.

Mod forventning var deres fly dog ikke kommet retur fra London, og derfor måtte spillerne i stedet fordeles i nogle mindre fly, mens DBU-ledere sprang i en taxa og kørte af sted mod færgen.

Det første fly kom i luften, men var slet ikke godkendt til at flyve i det regn – og blæsevejr, som der var på denne dag for 65 år siden. Der var slet ingen vinduesviskere på flyet, og dets navigationsmidler var ikke up to date. Derfor endte det med, at piloten nærmest måtte flyve i blinde, og desværre styrtede flyet direkte i Øresund.

Syv spillere døde på stedet. Her var der tale om Erik Jensen (29), Børge Bastholm Larsen (29), Søren Andersen (23), Kurt Krahmer (22), Arne Karlsen (20), Ib Eskildsen (19) og Erling Spalk (19).

Per Funch Jensen (21) overlevede styrtet i første omgang, men døde kort efter på Sundby Hospital. Den 21-årige keeper var en af tre omkomne, der allerede var udtaget til OL. De to andre var Børge Bastholm Larsen og Arne Karlsen.

Pilot Stig Vindeløv var dermed den eneste overlevende af de ni personer, der var med på det lille fly. Han blev reddet af to fiskere, der var de først ankomne til ulykkesstedet. Stig Vindeløv fik amputeret sit ene ben som følge af ulykken og døde først i 2008.

Hvad med de andre?

Mens det første fly lettede med otte spillere, heraf seks fra B-landsholdet, skulle fire U-landsholdsspillere med et endnu mindre fly. De satte sig ind i flyet, der kørte mod startbanen. Men piloten bragte spillerne tilbage til terminalen, hvor de blev mødt af DBU-lederne, der var kommet retur med deres taxa.

Spillerne fik her at vide, at det første fly var kørt i vandet, og at kampen i Herning var aflyst. Spillerne tog derfor hjem og fandt først senere ud af, hvor galt det var gået med fly nummer et.

De fire, der ventede på det andet fly, var Hans Andersen (21), Bjarne Eklund (20), Bent Jørgensen (18) og Erik Dyreborg (20).

Sidstnævnte blev faktisk udpeget til det første fly til at starte med. Spillerne havde dog medbragt en kurv med tilpas meget tøj, så piloten ikke tillod mere end otte spillere ombord. Det blev i sidste ende Erik Dyreborgs redning.

Ulykken kastede fodbolddanmark ud i en stor sorg, og Politiken beskrev de omkomne spillere som “blomsten af dansk ungdom”.

Flere spekulerede da også i, om Danmark skulle trække sig fra det OL, der blev spillet kort tid efter i Rom. DBU besluttede dog, at man ville stille op alligevel, og Damark endte med at vinde sølv. Med Tommy Troelsen, Harald Nielsen og målmand Henry From blandt profilerne.

Déja Vu for Erik Dyreborg

Hvis ulykken fremkaldte en flyskræk for Erik Dyreborg, ville det ikke være mærkeligt. I november og december 1957 trænede han nemlig med hos Sir Matt Busby og de legendariske Busby Babes i Manchester United.

Som 17-årig nåede han derfor at komme helt tæt på spillere som blandt andre Eddie Colman, Duncan Edwards og Bobby Charlton, der alle var med i flystyrtet blot halvanden måned senere i München.

Det er i forvejen et utroligt sammenfald, at to fly styrtede ned så kort tid efter hinanden med syv omkomne spillere på stedet og en ottende, der døde efterfølgende. Sammenfaldet bliver dog ikke mindre utroligt af, at Erik Dyreborg har spillet med dem alle sammen kort tid før ulykken. Enten hos United eller i DBU-regi.

I Danmark fik Erik Dyreborg en fin karriere i BK Frem og Næstved IF, mens han også kom på A-landsholdet med seks kampe og otte mål til følge. Heraf blev fem mål scoret i den samme kamp mod Norge i 1967.

Herefter blev han professionel i USA, Holland og Sverige. Dermed var han udelukket fra landsholdet efter de dengang gældende regler i DBU.

Erik Dyreborg døde i 2013, 73 år gammel. Han nåede før sin død at deltage i en middag med tidligere United-spillere på Old Trafford. Billetten hertil fik han af den skandinaviske supporterklub, der siden har overtaget ejerskabet af OldTrafford.dk.