OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 2 år siden|Nyhed

Daily Mail: Martial træner alene – han er ikke i form

Anthony Martial er blevet sat på et individuelt træningsprogram, da hans nuværende fysiske form er for dårlig. Det skriver Daily Mail.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 18.01.2024 13:01
Daily Mail: Martial træner alene – han er ikke i form
Daily Mail: Martial træner alene – han er ikke i form

Det har været sparsomt med informationer om Martials fravær den seneste måned. Han blev ramt af sygdom i december, men på det seneste har Erik ten Hag begrundet hans fravær med, at han ikke er “fit”.

Og Martial er åbenbart i så ringe fysisk forfatning efter sin sygdom, at han ikke kan træne med resten af United-holdet. Derfor træner han på nuværende tidspunkt for sig selv på Carrington. Det skriver Daily Mail.

Ifølge det engelske medie er der ikke tale om en disciplinær straf. Det er udelukkende udtryk for, at den 28-årige franskmand ikke kan levere den intensitet og arbejdsindsats det kræver at træne sammen med resten af holdet.

Angriberen har ikke været i aktion for United siden d. 9. december 2023 mod Bournemouth.

Martial har kontraktudløb på Old Trafford til sommer. Flere klubber har vist interesse for franskmanden allerede nu, men indtil videre er bejlerne blevet afvist af ham selv.