Dansk avis: Manchester United kigger på ny dansker
Atalantas angriber Rasmus Højlunds gode form er nået til Manchester United, der meldes interesseret i den danske landsholdsspiller.


20-årige Rasmus Højlund, der for tiden gør sig positivt bemærket i den italienske klub Atalanta, er i følge Tipsbladets kilder i spil som ny angriber på Old Trafford til næste sæson.
Spidsangriberen er varm på den europæiske rygtebørs, da han i 2023 har lavet fem mål i Serie A i blot otte kampe, og sættes derfor i forbindelse med en lang række storklubber foruden Manchester United som Juventus, AC Milan, Real Madrid og Napoli.
Højlund har gjort kometkarriere i det italienske, hvor han kom til i sommers fra den østrigske klub SK Sturm Graz. De gode takter medførte, at han i efteråret blev udtaget til Kasper Hjulmands landshold, hvor han fik spilletid mod både Kroatien og Frankrig.
Rasmus Højlund har kontrakt med sin italienske klub til 2027.
