Dato og tidspunkt fastsat for næste runde i FA Cup
Manchester United tager imod West Ham hjemme på Old Trafford i 1/8-finalen i FA Cup. Kampen afvikles onsdag d. 1. marts kl. 20:45.

Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 03.02.2023 16:38

Erik ten Hags tropper deltager stadig i den prestigefulde FA Cup, som er på vej ind i sin afsluttende fase. Her venter West Ham i næste opgør, som United skal besejre, hvis de vil bevæge sig videre til kvartfinalen.
Forinden opgøret mod West Ham har Manchester United sendt både Everton og Reading ud af turneringen. Begge opgør endte med cifrene 3-1. West Ham har besejret Brentford og Derby for at nå til 1/8-finalen.
Manchester United har allerede spillet sig i én finale i denne sæson. De Røde Djævle spiller søndag d. 26. februar finale i Carabao Cup mod Newcastle.
