Elanga: Det var personligt
Anthony Elanga er fortid i United. Den svenske kantspiller er nu Nottingham Forest-spiller, og det er han nok meget glad for i aften. Det blev nemlig til en 2-1 sejr hjemme på City Ground for Elanga og hans holdkammerater.


Et vemodigt gensyn set med United-briller.
Anthony Elanga skiftede i sommer Manchester United ud med Nottingham Forest, og den svenske kantspiller var i aften med til at besejre United med 2-1.
I United-tiden var Elanga ofte en blandet pose bolsjer, men han leverede altid et energisk indhop, hvor man kunne se, at han for alt i verden gerne ville lykkes. Det blev desværre ikke i United. Til gengæld ser det ud til at Elanga for alvor har fundet sine fødder i Nottingham Forest.
– Sidste sæson var ikke nem for mig. Jeg ville få fem til 10 minutters spilletid, og så ville jeg ikke spille 10 kampe i streg. Det var meget ind og ud. Den her kamp i aften var sådan lidt personlig for mig. Jeg ville bevise, at jeg er i stand til at spille på et højere niveau.
Elanga har i indeværende sæson spillet 20 kampe for Nottingham Forest. Her er det blevet til fire mål og seks oplæg, en sand mangelvare i United i øjeblikket.
Til sammenligning har Marcus Rashford, Alejandro Garnacho, Antony og Rasmus Højlund samlet scoret syv mål og lavet fem oplæg i Premier League. Skræmmende tilstande for United.
