OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 3 år siden|Nyhed

Erik ten Hag om Pellistri: Han udvikler sig og bliver stærkere

21-årige Facundo Pellistri fik her til aften sin første start for Manchester Uniteds seniorhold. Erik ten Hag udtaler, at uruguayaneren løbende bliver bedre og bedre.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 16.03.2023 22:45
Erik ten Hag om Pellistri: Han udvikler sig og bliver stærkere
Erik ten Hag om Pellistri: Han udvikler sig og bliver stærkere

Den har ladet vente på sig. Men her til aften fik Pellistri langt om længe en plads blandt Erik ten Hags startende 11. Den unge kantspiller fik oven i købet fuld spilletid.

Erik ten Hag fortæller efter kampen, at Pellistri bevæger sig i den rigtige retning.

– Det handler om præstationerne til træning. Man kan se ham udvikle sig og blive stærkere, fortæller hollænderen.

I følge Erik ten Hag er der dog forskel på at være blandt de startende 11 og så at blive skiftet ind i løbet af kampene.

– Det er mere vanskeligt at starte inde. Men når kampene kommer i gang, så har han tro på sig selv. Du ser hans kvaliteter, hans driblinger, indlæg og løb bag forsvaret. Defensivt gjorde han sit arbejde.

Har Pellistri fortjent at få flere chancer i startopstillingen?