OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 2 år siden|Nyhed

Fabrizio Romano: Ingen ny kontrakt på bordet

Italienske Fabrizio Romano melder intet nyt om Raphaël Varanes situation i Manchester United. Ifølge ham er der ikke indledt kontraktforhandlinger mellem de to parter endnu.

Emil Malm Kristensen
Emil Malm Kristensen
Udgivet: 20.03.2024 21:55
Fabrizio Romano: Ingen ny kontrakt på bordet
Fabrizio Romano: Ingen ny kontrakt på bordet

Der er kun lidt over tre måneder tilbage af Varanes kontrakt, og eftersigende bliver det også hans sidste måneder i klubben. I hvert fald, hvis man tager Fabrizio Romanos opdateringer på X (tidligere Twitter) for gode varer.

Det er på trods af, at Varanes kontrakt indeholder en forlængelsesklausul på et år, som United til hver en tid kan aktivere. Samtidig virker det derfor også ret usandsynligt, at United skriver en helt ny aftale med ham med en forlængelse på flere år. Uniteds tøven i forhold til at fortsætte samarbejdet tyder på, at Varane skal finde sig en ny klub, og United skal på spillerindkøb til sommer.

Udover Varane udløber Johnny Evans’ kontrakt også til sommer, og til næste år udløber både Victor Lindelöfs og Maguires kontrakt. United står altså over for mange vigtige beslutninger, hvad angår midterstoppere i truppen.