Garnacho forlader Old Trafford på krykker
Alejandro Garnacho måtte lade sig udskifte i de døende minutter af 0-0-kampen mod Southampton søndag.


Alejandro Garnacho har efter søndagens målløse affære mod Southampton forladt Old Trafford på krykker.
Det viser et billede taget af journalisten Simon Peach.
Argentineren blev i slutningen af opgøret skadet efter et sammenstød med gæsternes back Kyle Walker-Peters.
Det resulterede i, at kantspilleren måtte lade sig udskifte i kampens sidste minut. Han blev skiftet ind blot 17 minutter forinden.
Manchester United-manager Erik ten Hag fortæller efter kampen, at han tog sine forholdsregler ved at skifte den unge argentiner ud.
– Det var en skidt tackling. Jeg tror, at han vred sin ankel om. Så jeg ønskede ikke at tage nogen chancer. Med kun ti mand på banen, ville jeg have alle mine spillere på 100 procent, siger Ten Hag ifølge journalisten Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News.
Den hollandske manager tilføjer, at han ikke tror skaden er “alt for slem”.
Alejandro Garnacho leaving Old Trafford on crutches [@SimonPeach] pic.twitter.com/SLuKnJdoxT
— utdreport (@utdreport) March 12, 2023
