Garncho bærer rivalernes farver og fyrer op under exit-rygter
Garnacho er i gang med at puste til ilden, idet han har postet et billede af sig selv iført Rashfords Aston Villa-trøje. Det sker, efter der har floreret mange rygter om, at de to spillere sandsynligvis bliver solgt denne sommer.


(Photo by Qin Zhicheng/VCG via Getty Images)
Alejandro Garnacho har angiveligt fået at vide af Rúben Amorim, at han skal på jagt efter en ny klub. Det skete efter Europa League-finalen, hvor argentineren satte spørgsmålstegn ved den startopstilling, som Rúben Amorim havde valgt, og som Garnacho ikke var at finde i.
– Vores sæson var lort. Vi slog ikke nogen i ligaen. Jeg spillede alle runder frem til finalen og fik kun 20 minutter i dag… jeg ved ikke.
– Jeg vil prøve at nyde sommeren og se, hvad der sker bagefter, sagde den argentinske kantspiller efter kampen i maj måned.
Dermed skulle Manchester United altså være klar til at sælge den 20-årige argentinske kantspiller. Garnacho selv er måske også klar til at finde en ny klub. Han er i hvert fald begyndt at bære Premier League-rivalernes klubemblem og farver og vise dem på sociale medier.
Herunder ses et billede, som Garnacho postede i weekenden, hvor han er iført sin holdkammerats spillertrøje fra da, han var udlejet til Aston Villa i sæsonens sidste halvdel.
Alejandro Garnacho has posted a picture of himself wearing an Aston Villa shirt, with ‘Rashford 9’ on the back 👕
His Man Utd team-mate replied to the Instagram post ❤️ pic.twitter.com/hMdmyXRE4K
— Match of the Day (@BBCMOTD) June 22, 2025
Rashford var hurtig til at kommentere billedet og sendte her lidt kærlighed i Garnachos retning, inden Instagram-opslaget blev slettet på Garnachos profil.
