OldTraffor.dk Logo
Udgivet 8 måneder siden|Nyhed

Gary Neville indlemmet i Premier League Hall of Fame

En stor hæder er blevet uddelt til Manchester Uniteds mangeårige højreback Gary Neville

Rasmus Lykke Therkelsen
Rasmus Lykke Therkelsen
Udgivet: 25.10.2025 18:26
Gary Neville indlemmet i Premier League Hall of Fame
Gary Neville indlemmet i Premier League Hall of Fame

Gary Neville har fået det tætteste, man kan komme, på et legendestempel.

Lørdag er han nemlig blevet indlemmet i Premier Leagues Hall of Fame, oplyser Manchester United på deres hjemmeside.

Han vil officielt blive indlemmet ved et event 4. november i London.

One-club-legenden har spillet 602 kampe for Manchester United og vundet 20 trofæer under Sir Alex Ferguson, hvor han også var kaptajn i en del af perioden.

Naturligvis er han ikke den eneste United-spiller repræsenteret. Eric Cantona, Roy Keane, David Beckham, Wayne Rooney, Paul Scholes, Rio Ferdinand og Andy Cole kan passende byde ham velkommen i klubben blandt ex-United-spillere.

Og selvfølgelig legendariske manager Sir Alex Ferguson.