OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Greenwood tager bladet fra munden ovenpå frafald af anklager

Mason Greenwood har været suspenderet af Manchester United siden januar sidste år, hvor anklager for blandt andet voldtægtsforsøg blev rejst.

Selver Elezovic
Selver Elezovic
Udgivet: 02.02.2023 21:32
Greenwood tager bladet fra munden ovenpå frafald af anklager
Greenwood tager bladet fra munden ovenpå frafald af anklager

Torsdag eftermiddag meddelte politiet i storkredsen af Manchester, at alle anklager mod Mason Greenwood er frafaldet.

Angriberen har været anklaget for voldtægtsforsøg, vold og tvang mod sin daværende kæreste.

Nogle timer senere har Greenwood løftet bladet for munden med følgende udtalelse:

– Jeg er lettet over, at sagen nu er overstået. Jeg vil gerne takke min familie, dem jeg holder af og mine venner for deres støtte, siger han ifølge den engelske avis The Sun.

United-spilleren tilføjer, at han ikke vil kommentere yderligere på sagen for denne omgang.

Ifølge politiet i storkredsen af Manchester droppes anklagerne, da nøglevidner i sagen har valgt at trække deres vidneudtalelser tilbage. Samtidig er der dukket nyt bevismateriale op i sagen, som politiet ikke har uddybet, hvad er.

Manchester United skriver på dens hjemmeside, at den har noteret, at anklagerne er blevet droppet, og Manchester United nu vil gøre deres egne undersøgelser, før klubben bestemmer sig for, hvad der skal ske.

De røde djævle oplyser, at Greenwood ikke vil træne med i klubben, mens klubbens interne undersøgelse er i gang.

Klubben vil ikke udtale sig yderligere, før undersøgelserne er lavet.

Da Greenwood nu ikke anklages for noget, bør Manchester United så tage ham tilbage i truppen?

Hvad synes du?

Opret en profil på OldTrafford.dk og diskuter det i kommentarfeltet under artiklen, så er du med i konkurrencen om at vinde en United-trøje.