OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 3 år siden|Nyhed

Guardiola: Rashford var offside

Pep Guardiola mener, at Marcus Rashford påvirkede situationen så meget ved 1-1-målet, at der skulle være dømt offside.

Simon Rasmussen
Simon Rasmussen
Udgivet: 14.01.2023 16:31
Guardiola: Rashford var offside
Guardiola: Rashford var offside

Manchester City-manager Pep Guardiola mener, at Rashford var i strafbar offside, da Manchester United udlignede. Det fortæller han til BT Sport efter dagens derby-sejr til Manchester United.

– Rashford var offside. Han distraherede vores målmand og vores forsvarsspillere, siger Pep Guardiola til BT Sport efter kampen og fortsætter senere:

– Vi ved, hvor vi spiller (Old Trafford, red.). Det er ikke nemt for dommerne.

Det var en noget opgivende Guardiola, der mødte BT Sport efter kampen. I hvert fald virker det til, at han ikke ser mange chancer for, at Manchester City kan tage Premier League-titlen efter dagens nederlag.

– Jeg er ligeglad med Premier League og Carabao Cuppen, vi kan ikke vinde dem. Vi har vundet en masse, siger Guardiola og fortsætter:

– Jeg er ligeglad med, hvis vi ikke vinder Premier League, men vi vil forsøge.

Dagens Manchester United-sejr var Uniteds første i et Manchester-derby siden marts 2021, hvor Manchester United vandt med 2-0 på Etihad.