OldTraffor.dk Logo
Udgivet næsten 3 år siden|Nyhed

Hall of Frame-fliser fjernes fra bybilledet

Udenfor det nationale fodboldmuseum i Manchester er fliser til hære for bl.a. Denis Law nu blevet fjernet.

OldTrafford.dk Redaktion
OldTrafford.dk Redaktion
Udgivet: 12.07.2023 08:38
Hall of Frame-fliser fjernes fra bybilledet
Hall of Frame-fliser fjernes fra bybilledet

Det lokale bymedie Manchester Confidential beretter at hyldestfliser til ære for Hall of fame-medlemmer ikke længere vises udenfor museet.

Siden museet rykkede til Manchester i 2012 har der udenfor været en såkaldt Walk of Fame, der i fliserne hyldede fodboldlegender som Ronaldo, Eusébio, Paolo Maldini og ikke mindst United-stjerner som Sir Bobby Charlton og Denis Law.

Men den hyldest er nu væk.

Ifølge mediet, så har bystyret i Manchester valgt at fjerne fliserne for at bruge pladsen foran museet til andre formål som fx skøjtebane om vinteren.

Det nationale fodboldmuseum ligger midt i Manchesters centrum og besøges hvert år af over 200.000 gæster.

Skal du til Manchester i løbet af den kommende sæson, så er museet bestemt værd at besøge.

Du kan læse flere tips i vores rejseguide her.