OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 2 år siden|Nyhed

Harry Maguire månedens spiller i Premier League

Den engelske landsholdsspiller hædres for fremragende måned.

Jesper Provstgaard
Jesper Provstgaard
Udgivet: 08.12.2023 14:35
Harry Maguire månedens spiller i Premier League
Harry Maguire månedens spiller i Premier League

I sidste sæson var Harry Maguire til tider langt væk fra startopstillingen i Manchester United, men den engelske landsholdspiller har været i forrygende form for De røde djævle i den seneste tid.

For sin gode form er Maguire blevet kåret til månedens spiller i Premier League foran Jeremy Doku (Manchester City), Anthony Gordon (Newcastle), Thomas Kaminski (Luton), Raheem Sterling (Chelsea) og Marcus Tavernier (Bournemouth).

United har spillet tre kampe i november og vundet dem alle uden at indkassere mål. Maguire har spillet fuld tid i alle kampene.

Derudover topper Maguire listen for flest blokeringer i november, og indtager femtepladsen for flest clearinger.

– Kunne ikke have gjort det uden mine holdkammerater, staben og fansene. Jeres kærlighed og støtte er ikke gået ubemærket hen, og jeg værdsætter det, skriver Maguire på sin X-profil.

Harry Maguire er blot den tredje United-forsvarsspiler til at modtage prisen. Før ham er de kun Rio Ferdinand og Nemanja Vidic.

Maguire blev også kåret til månedens spiller af jer her på OldTrafford.dk.