OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 2 år siden|Nyhed

Heaton tilslutter sig Englands EM-trup

Tom Heaton rejser med det engelske landshold til EM. Den 38-årige keeper er blevet indkaldt som træningsspiller. Det oplyser det engelske fodboldforbund og Manchester United.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 10.06.2024 21:23
Heaton tilslutter sig Englands EM-trup
Heaton tilslutter sig Englands EM-trup

Foto: Richard Pelham/Getty Images

Manchester United fik alligevel tre mand med ombord på Englands fly til EM-slutrunden i Tyskland, selvom Harry Maguire blev sorteret fra i sidste uge.

Tom Heaton er nemlig blevet en del af Gareth Southgates trup i 11. time. Den 38-årige målmand kommer dog under ingen omstændigheder i kamp. Han er udelukkende indkaldt som en ekstra træningsspiller. Det oplyser det engelske fodboldforbund mandag.

– Tom vil spille en uvurderlig rolle på træningsbanen, hvor han støtter Jordan (Pickford, red.), Aaron (Ramsdale, red.) og Dean (Henderson, red.). Uden for banen, som én vi alle kender godt, vil han bidrage til det positive miljø, vi altid forsøger at skabe, udtaler Gareth Southgate i forbindelse med indkaldelsen.

Tom Heaton har i forvejen tre landskampe for England under bæltet.

Den rutinerede målmands kontrakt på Old Trafford udløber ved udgangen af juni måned. De to parter er dog i forhandlinger om en forlængelse.