OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 1 år siden|Nyhed

Her er truppen, der er rejst til Porto

Manchester United har sat sig på et fly til Portugal for at møde Porto i Europa League torsdag aften. Her er de 23 medrejsende spillere.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 02.10.2024 17:15
Her er truppen, der er rejst til Porto
Her er truppen, der er rejst til Porto

(Charlotte Tattersall/Getty Images)

Manchester United møder torsdag aften Porto på udebane i Europa League, hvor de røde djævle skal forsøge at rejse sig ovenpå søndagens ydmygende nederlag til Tottenham.

I søndagens kamp måtte Kobbie Mainoo udgå med en skade. Midtbanespilleren er dog blevet klar til torsdagens opgør. Det samme er Harry Maguire, der sad ude i Tottenham-kampen efter et mindre slag til træning.

Mason Mount er omvendt ikke med i kamptruppen, efter han slog hul i hovedet i søndagens kamp. Derimod er Dan Gore blevet inkluderet i truppen. Han er tilbagevendt fra en skulderskade og var anfører for U21-holdet i deres 1-1 kamp mod Hertha Berlin tirsdag aften.

Tyrell Malacia træner med holdet igen, men er endnu ikke kampdygtig.

Se kamptruppen her.

Målmænd: Bayindir, Heaton, Onana.

Forsvarsspillere: Dalot, De Ligt, Evans, Lindelöf, Maguire, Martinez, Mazraoui.

Midtbanespillere: Casemiro, Collyer, Eriksen, Fernandes, Gore, Mainoo, Ugarte.

Angribere: Amad, Antony, Garnacho, Højlund, Rashford, Zirkzee.