OldTraffor.dk Logo
Udgivet 11 måneder siden|Nyhed

»Here we go«: Marcus Rashford skifter til Barcelona

Marcus Rashford skifter fra England til Spanien fra næste sæson, hvis man skal tro den meget troværdige journalist Fabrizio Romano.

Gustav Meibom
Gustav Meibom
Udgivet: 20.07.2025 12:04
»Here we go«: Marcus Rashford skifter til Barcelona
»Here we go«: Marcus Rashford skifter til Barcelona

(Photo by Tom Purslow/Manchester United via Getty Images)

– Marcus Rashford til Barcelona, here we go!

Sådan lyder det fra transferjournalisten Fabrizio Romano på X, og dermed er den lange transfer-saga om Marcus Rashfords fremtid i Manchester United foreløbigt slut.

Den 27-årige offensivspiller skifter til FC Barcelona på en lejeaftale, som dog kan ende med et permanent skifte. Den catalanske storklub har nemlig sikret sig en købsoption, som ifølge den spanske avis Marca ligger på 35 millioner euro.

Den 27-årige Manchester-dreng må dog leve med en væsentligt lavere løn end i United, hvis skiftet skal blive permanent ifølge Marca. Det skulle være en nødvendighed for at gøre en permanent aftale økonomisk mulig for Barcelona.

Rashford nåede 138 mål i 426 kampe for klubben, men efter en turbulent sæson under Ruben Amorim, hvor han også var udlejet til Aston Villa, så et exit ud til at være uundgåeligt for den tidligere fanfavorit.