OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 1 år siden|Nyhed

Here we go: United stjæler endnu et stortalent fra Arsenal

18-årige Ayden Heaven skifter fra Arsenal til Manchester United. Det skriver Fabrizio Romano. Den unge forsvarsspiller er angiveligt tiltænkt en plads i førsteholdstruppen.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 28.01.2025 12:28
Here we go: United stjæler endnu et stortalent fra Arsenal
Here we go: United stjæler endnu et stortalent fra Arsenal

David Price/Arsenal FC via Getty Images

Arsenal må efterhånden være godt og grundigt træt af Manchester United.

I sommer overbeviste de røde djævle Chido Obi-Martin til at skifte væk fra London-klubben. Nu har United gentaget den manøvre og sikret sig den talentfulde forsvarsspiller Ayden Heaven.

Aftalen mellem Heaven og United er på plads. Det melder både AcademyScoop og Fabrizio Romano.

Arsenal havde ellers tilbudt Heaven en professionel kontrakt, men den venstrebenede midtstopper har ikke takket ja til tilbuddet. Frankfurt og Barcelona har også været nærgående, men United har været mest tilllokkende og sikret sig den eftertragtede teenagers underskrift.

Heaven er ifølge AcademyScoop allerede nu tiltænkt en rolle på førsteholdet.

Heaven fik sin førsteholdsdebut for Arsenal, da han fik 10 minutter på banen i 3-0-sejren over Preston i Carabao Cup’en tilbage i oktober 2024. Han har derudover været med på bænken i tre Premier League-opgør i denne sæson – blandt andet mod United d. 4. december.