OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 1 år siden|Nyhed

Here we go: Uniteds første sommerindkøb er på plads

Nu er den hjemme. Manchester United henter brasilianske Matheus Cunha i Wolves og giver ham en kontrakt til juni 2030. Det melder Fabrizio Romano.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 26.05.2025 00:39
Here we go: Uniteds første sommerindkøb er på plads
Here we go: Uniteds første sommerindkøb er på plads

(Cameron Smith – WWFC/Wolves via Getty Images)

Sæsonen er knap nok blevet færdigspillet, og transfervinduet er ikke åbnet endnu.

Men Manchester Uniteds første indkøb denne sommer er allerede på plads. Snart 26-årige Matheus Cunha tilslutter sig Old Trafford på en femårig aftale, hvor der er mulighed for at lægge yderligere et år på. Det skriver Fabrizio Romano på X.

Der er enighed om alle personlige vilkår, og United aktiverer Cunhas frikøbsklausul i Wolves, der lyder på 62,5 millioner pund. Det beløb betales i bidder.

I næste uges færdiggøres papirarbejdet, og derefter kan den offensive midtbanespiller skifte. Transfervinduet åbner d. 1. juni.

Cunha har i denne Premier League-sæson lavet 15 mål og 6 assist for Wolves.