OldTraffor.dk Logo
Udgivet 10 måneder siden|Nyhed

Here Wo Go, Rasmus: Højlund smutter til Napoli

Efter en sæsonstart uden meget Rasmus Højlund i en Manchester United-trøje, kom Fabrizio for kort tid siden med de famøse ord.

Sebastian Sørensen
Sebastian Sørensen
Udgivet: 30.08.2025 15:02
Here Wo Go, Rasmus: Højlund smutter til Napoli
Here Wo Go, Rasmus: Højlund smutter til Napoli

(Photo by Caean Couto/Manchester United via Getty Images)

Siden Benjamin Sesko kom til Manchester United, har der på daglig basis været mange rygter om Rasmus Højlund.

De fleste har dog været omkring, at Højlund ville smutte tilbage til Italien, hvor United jo som bekendt hentede ham i 2023.

Spørgsmålet var, om det skulle være en af Milan-klubberne, eller om de italienske mestre Napoli ville slå til.

Det blev så til Napoli. I første omgang på en lejeaftale, som Napoli betaler seks millioner euro for. Derefter med et obligatorisk køb på 44 millioner euro, hvis visse krav opfyldes. Herunder, at Napoli kvalificerer sig til næste termins Champions League.

Det skriver den italienske transfer-guru på X.

Danskeren ønskede angiveligt selv en købsobligation, så han kunne være sikker på sin fremtid efter et lejeophold.

Romano skrev tidligere i dag, at Højlund har været klar på skiftet siden tirsdag.