OldTraffor.dk Logo
Udgivet 20 dage siden|Nyhed

Hvad nu, Rashford? Barca henter svinedyr brite

Marcus Rashford kan være kommet i klemme efter FC Barcelonas kommende transfer.

Rasmus Lykke Therkelsen
Rasmus Lykke Therkelsen
Udgivet: 27.05.2026 21:55
Hvad nu, Rashford? Barca henter svinedyr brite
Hvad nu, Rashford? Barca henter svinedyr brite

FC Barcelona har egentlig en købsoption på Marcus Rashford, der lyder på 30 millioner euro.

Det er selvfølgelig mange penge i en overordnet kontekst, men det har vist sig at være ret beskedent i forhold til, hvad catalanerne netop har foretaget sig.

I stedet for at lege stirrekonkurrence med Manchester United om at finde en billigere aftale om Rashford, så smider de ifølge The Athletic hele 80 millioner euro efter Newcastles kantspiller Anthony Gordon.

Hvad så med Rashford?
Ifølge selvsamme medie har det stor indflydelse på Rashfords fremtid.

Det har nemlig længe ligget i kortene, at Rashford skulle blive i Barcelona, men nu har billedet altså ændret sig. De har nemlig fået udfyldt deres kantposition, og de har endda betalt ved kasse 1. Det gør naturligvis Rashford mere overflødig.

Mediets kilder oplyser, at der stadig er en mulighed for, at Rashford kan blive, mens Hansi Flick angiveligt gerne ser Rashford blive, men det gør tingene mere komplicerede.

Det er 15. juni, at købsoptionen på Rashford udløber.

Overskrides den deadline, skal Rashford som udgangspunkt tilbage til Manchester United, og adskillige medier har udtrykt i løbet af sæsonen, at det ventes ganske usandsynligt, at han har en fremtid i Manchester United. Også selv om United nu har skiftet system tilbage til 4-3-3, som passer ham glimrende.