Vi tager hul på det sørgeligste kapitel i klubbens historie. Og hvis ikke dét sørgeligste i fodboldhistorien, så i hvert fald et af dem. Sammen med Superga-tragedien i 1949 og nogle af de stadion-katastrofer, der har været.

Mark Jones kom til United i 1948 og fik sin debut to år senere. 17 år gammel. Her fik han også sin første professionelle kontrakt.

Han befandt sig dog i skyggen af sit forbillede, Allenby Chilton, der var en yderst stabil spiller og leder i Uniteds forsvar. Chilton missede kun 13 kampe på 9 sæsoner, og på et tidspunkt spillede han 175 kampe i streg. Det var en klubrekord dengang.

Jones’ debut kom også på et tidspunkt, hvor Chilton var af sted for at spille landskamp, mens United skulle spille en ligakamp mod Sheffield Wednesday. Det var altså Jones’ held, at man ikke havde styr på at adskille klub – og landsholdsfodbold dengang.

Til gengæld brugte man heller ikke udskiftninger, og derfor var det småt med spilletiden for Jones indtil foråret 1955. Her vandt han endelig pladsen fra den 36-årige Chilton, som nu skiftede til Grimsby Town.

I mesterskabssæsonen 1955/56 spillede Jones samtlige 42 ligakampe som den eneste spiller i truppen. Det var også her, han scorede sit eneste mål.

Efterhånden opstod der en ny konkurrence i form af Jackie Blanchflower. Han var ellers startet i en mere offensiv rolle, men blev nu brugt i defensiven ligesom Jones.

Og mens Jones’ første konkurrent havde været hans idol, var hans nye konkurrent nu hans bedste ven. Blanchflower var nemlig forlover til Jones’ bryllup.

Tragedien

På trods af den venskabelige rivalisering med Blanchflower, blev Mark Jones oftest valgt til Uniteds europæiske kampe. I 1956/57 spillede han 6 af 8 kampe i Uniteds europæiske debutsæson, hvor man nåede semifinalen og tabte til vinderne fra Real Madrid.

Sæsonen efter spillede han i 4 af 6 kampe, til og med kvartfinalen på udebane mod Røde Stjerne den 5. februar 1958. Han var da også på banen den aften i Beograd, hvor man kvalificerede sig til en ny semifinale. Desværre forløb hjemturen ikke som ventet for Jones og resten af holdet.

Som de fleste United-fans godt ved, så mellemlandede man i München for at tanke. Ved afrejsen derfra oplevede piloterne dog tekniske problemer og afbrød igangsætningen to gange.

Imens var det også begyndt at sne, og her burde piloterne have afbrudt afrejsen og insisteret på en overnatning i det sydlige Vesttyskland. Særligt fordi der ikke engang var gået 9 år, siden Torinos succesfulde hold fra 1940’erne var blevet dræbt i et andet flystyrt kun 600 km derfra.

Men piloterne James Thain og Kenneth Rayment valgte i stedet at prøve at lette en tredje gang. Her gled flyet desværre på den glatte landingsbane og kom ikke i luften. I stedet fløj man gennem et hegn og ind i et hus, mens både venstre vinge og flyets hale røg af.

Mark Jones var en af de spillere, der i første omgang slet ikke var særligt tryg ved at flyve. Han havde derfor sat sig bagest i flyet sammen med blandt andre Duncan Edwards, Tommy Taylor og Eddie Colman, fordi de troede, det var sikrere.

Alle fire omkom som følge af ulykken. Edwards døde dog først efter 15 dage på hospitalet.

Landshold og kendetegn

Mark Jones var 24 år, da han døde. Han nåede at spille 121 kampe for United, og han scorede et enkelt mål.

Han blev udtaget til det engelske landshold en enkelt gang, men var kun med på bænken og nåede derfor ikke at spille for sit land. Her befandt han sig også i samme situation, som han gjorde i sine unge år på Uniteds hold med en erfaren leder foran sig.

Her var der tale om Billy Wright, der var anfører og den første i verden til at spille 100 kampe for sit land. Han spillede sin 105. og sidste landskamp i 1959.

Og her ville Jones have været en oplagt afløser, hvis han altså ikke var afgået ved døden året før.

Mark Jones er beskrevet som et kompromisløst og fysisk monster, der ikke gik af vejen for en tackling eller en luftduel med et glimrende hovedspil.

Ligeså aggressiv, han var på banen, ligeså rolig og afdæmpet var han til gengæld privat. Han røg pibe og blev af holdkammerater kaldt “Dan Archer”, som var navnet på en piberygende karakter i en BBC-serie, der var på det tidspunkt.

Mark Jones efterlod sig en 2-årig søn, Gary, og sin gravide hustru, June. Fire måneder efter ulykken fødte hun datteren Lynne.

Denne artikel er 13. del af serien “Jagten på nummer 250”

Serien indeholder også:

Nr. 18 – 

Nr. 17 – 

Nr. 16 – 

Nr. 11 – 

Nr. 9 – 

Nr. 8 – 

Nr. 7 – 

Nr. 5 – 

Nr. 4 – 

Nr. 3 – 

Nr. 2 – 

Nr. 1 –