OldTraffor.dk Logo
Udgivet næsten 3 år siden|Nyhed

Journalister melder om mulig målmandsrokade i United

Den engelske målmand, Dean Henderson, skulle ifølge den britiske journalist Dom Smith være i søgelyset hos Crystal Palace. Manchester United har øjnene på græsk landsholdsmålmand som mulig afløser.

Kasper Benthien
Kasper Benthien
Udgivet: 21.08.2023 18:33
Journalister melder om mulig målmandsrokade i United
Journalister melder om mulig målmandsrokade i United

Den britiske journalist Dom Smith skriver for Evening Standard, at den engelske målmand Dean Henderson kunne være på vej til et skifte til London-klubben Crystal Palace. Ifølge Dom Smith skulle handlen være en lejeaftale med en købsforpligtelse.

Dean Henderson var i sidste sæson udlejet til Nottingham Forrest, som formåede at sikre sig endnu en sæson i Premier League. Dean Henderson optrådte 18 gange for Forest i Premier League.

United har allerede sagt farvel til målmand Matej Kovar, som er skiftet til Bayer Leverkusen og kigger nu efter forstærkning.

Ifølge det italienske transfer-orakel Fabrizio Romano, er United opmærksomme på den græske landsholdsmålmand Odisseas Vlachodimos’ situation i Benfica.

Odisseas Vlachodimos var ikke med i Benfica-truppen, som i sidste uge vandt 2-0 mod Estrela da Amadora. Det spekuleres, at grunden til, at Vlachodimos ikke var med, bunder i at målmanden ønsker at forlade klubben denne sommer.

Vlachodimos spillede 34 kampe for Benfica i Liga Portugal, hvor han holdt 21 clean sheets i sidste sæson.