Fra 1.-24. december udkommer OldTrafford.dk med en ny låge i vores julekalender, der handler om de gode fortællinger. Temaet er nemlig “bedste United-minde”. Herunder åbner du sjette låge af vores julekalender.

Tilbage i december 2019 var jeg en heldig mand. MEGET heldig faktisk.

I forbindelse med mit bachelorprojekt på journalisthøjskolen var jeg i Manchester for at interviewe og lave research til en opgave om udviklingen i moderne fodbold. Om lørdagen var der Manchester-derby på Etihad, og min bachelormakker og jeg spurgte United- og City fans om deres forhold til ejerskaber og udviklingen i fodboldspillet generelt. Men det der senere skete, var jeg på ingen måde forberedt på.

Kampstart på Etihad nærmede sig, og jeg havde så småt alle interviews i hus og skulle finde ned mod den pub, min makker og jeg skulle se derbyet på. Jeg stod tæt ved udebaneafsnittet, og området var ved at være tomt, da United-fans så småt havde fundet deres pladser i hjørnet på stadion. Der var dog stadig lidt bevægelse, og af dem, som var i sidste øjeblik, var Jim, som gik og kiggede lidt efter mig.

Jeg var alene, så jeg undrede mig over, om englænderen udviste lidt venlighed, da han var på vej mod mig – måske for at høre, om jeg var okay. Det viste sig dog, at han i sin lomme havde en af de fedeste gaver, jeg har fået i mit liv. En gratis billet til Uniteds afsnit på Etihad!

Jim plejer at tage af sted med sin bror, de har begge sæsonkort, men broren var forhindret af en julefrokost. Mit held. Og sikke et held. Vi nåede akkurat at finde vores plads på det øverste afsnit af de to tribuner, som udefansene får på Etihad.

Her så vi United-spillerne komme styrtende ud af starthullerne. Marcus Rashford, Anthony Martial og Jesse Lingard – ja, det var 2019 det her – overløb City-spillerne og skabte den ene chance efter den anden. De første 30 minutter af opgøret var uventede, og der burde have stået mere end 0-2 på måltavlen. Men det var mere, end forventede før kick-off, så glæden og stemningen på afsnittet var fantastisk.

Der blev sunget Ole’s at the Wheel og Dy, dy, dy, dy, dy, SCOTT McTOMINAY! – ja, det var som bekendt i 2019.

City reducerede i anden halvleg, men heldigvis ikke mere end det. Stemningen var forrygende, og som kutymen er i England, skal udeholdets fans vente i 30 minutter efter slutfløjt, før de kan forlade stadion.

Der blev sunget og krammet, og det fortsatte bare, på vej fra stadion ned i byen. Fans hoppede på dyttende biler, og glæden var endeløs. Sikken en start på en bytur lørdag aften i Manchester.

Som Manchester United-fan har jeg haft to STORE ønsker til ting, jeg ville opleve. En kamp i udebaneafsnittet på Etihad eller Anfield. Den oplevelse en decemberlørdag i 2019 var alt, jeg ønskede mig, og hvis jeg ikke oplever en kamp på Anfield, så klarer jeg nok det.