OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 2 år siden|Nyhed

Karakterbogen: Bruno bedst i tam offensiv præstation

De offensive profiler var utroligt tamme for Manchester United. Den defensive havde en udemærket dag på kontoret, hvor der ikke blev lavet store fejl.

Rune Stenskjær Larsen
Rune Stenskjær Larsen
Udgivet: 12.12.2023 23:39
Karakterbogen: Bruno bedst i tam offensiv præstation
Karakterbogen: Bruno bedst i tam offensiv præstation

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den ringe indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den dårlige indsats, der primært bød på negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.

Onana – 6
Spiller en udemærket kamp – kan ikke gøre meget ved scoringen.

Dalot – 4
Spillede sammen med sine resterende kollega i forsvaret en udemærket kamp. Bliver skiftet til venstrekant efter Luke Shaws skade, som påvirker hans spil.

Maguire – 5 (ud 40)
Står de rigtige steder og har vigtige tacklinger inden han bliver skiftet ud. Vi krydser fingre for han er klar til weekenden.

Varane – 5 (ud 80)
Laver ingen fejl, spiller sikkert med bolden og virker generelt rolig. Middel præstation af franskmanden.

Shaw (ud 46) – 5
Spillede en skidt kamp mod Bournemouth, men formåede at rejse sig en smule i dag.

Amrabat – 6
En af hans bedre kampe i United trøjen. Erobre bolden flere gange i kampen og er generelt rolig i sit spil.

McTominay – 4
Ligesom mod Bournemouth ramte McTominay heller ikke dagen i dag. Han er bedst i den offensive del, og fylder ikke meget i den defensive del.

Antony (ud 75) – 4
Antony kæmper for holdet – men manden ejer ikke et højreben eller muligheden for at udfordre. Han virker næsten bange for at tage en duel mand-mod-mand, og derfor bliver det ikke til meget slutprodukt.

Fernandes – 7 (Kampens spiller)
Den stod imellem Amrabat eller Bruno. Fernandes er manden der skal finde hullerne. Han har rigtigt mange afleveringer på den sidste tredjedel af banen, og det er ham holdkammeraterne kigger efter for løsningerne. Han bliver ved med at kæmpe, selvom offensiven i dag var uskarp.

Garnacho (ud 75) – 4
Der var ikke meget magi over Gernacho i dag. Han prøver en masse, men lykkedes med meget lidt i dag.

Højlund – 3
Danskeren fik ikke meget at arbejde med, men når han gjorde var Upamecano for stærk i duellerne. Har mange dårlige første berøringer, og kommer ikke til en eneste chance i kampen.

Udskiftninger:

Johnny Evans (ind – 40) – 5
Kommer ind og spiller en udemærket kamp. Ingen store fejl.

Wan-Bissaka (ind – 46) – 5

Har et par vigtige tacklinger og er generelt stabil defensivt. Offensivt mangler der noget.

Mejbri (ind – 75) – UB

Pellistri (ind – 75) – UB

Mainoo (ind – 80) – UB