OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 3 år siden|Nyhed

Karakterbogen: Defensiven holder højt niveau

Stærke defensive præstationer skinner igennem, mens man godt kunne have ønsket sig mere fra de offensive kræfter.

Benjamin Lykke Thorsen
Benjamin Lykke Thorsen
Udgivet: 30.04.2023 17:22
Karakterbogen: Defensiven holder højt niveau
Karakterbogen: Defensiven holder højt niveau

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David de Gea – 7

Havde nogle fine aktioner og kom godt ud af målet når det var nødvendigt.

Diogo Dalot– 6

Gjorde det udemærket i defensiven, men havde ikke meget impact på Villas banehalvdel.

Victor Lindelöf (Kampens Spiller) – 8

Virker til at have rigtig godt styr på Watkins. Han kom i vejen for alt og alle, og uden ham havde Villa scoret.

Luke Shaw – 7

Hvis Martinez ikke er tilgængelig, må han vel bare være det naturlige andet valg efterhånden. Flot præstation.

Tyrell Malacia – 7

Rigtig god præstation særligt i første halvleg.

Casemiro – 8

Stærk i defensiven som vi kender ham, men det er godt nok også lidt af et mirakel at han ikke engang fik gult kort i starten af første halvleg. Holdt stabilt niveau hele vejen igennem.

Christian Eriksen (ud 75′) – 6

Fin spilfordeler, men tog de forkerte beslutninger når han kom med frem, og kunne have fået meget mere ud af kampen.

Marcel Sabitzer (ud 85′) – 6

Man fik ikke set ham så meget som man kunne ønske.

Bruno Fernandes – 7

Stod på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt til målet. Han er stadig bedst i midten af banen, men mere end godkendt som højrekant.

Jadon Sancho (ud 75′) – 6

Godkendt indsats, og ligner han er ved at komme i bedre form men der mangler det sidste slutprodukt.

Marcus Rashford (ud 85′) – 6

Har chancerne, men sparker den simpelthen bare ikke ind.

INDSKIFTERE:

Fred (ind 75′) – 6

Fin arbejdsindstats.

Antony (ind 75′) – 5

Han kom ind i en defensiv kamp og fik ikke rigtig meget at arbejde med. Havde en stor chane han skulle have gjort mere ved

Harry Maguire (ind 85′) – UB

Anthony Martial (ind 85′) – UB