OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 2 år siden|Nyhed

Keane irettesætter “arrogante” van Dijk

Virgil van Dijks udtalelser efter gårdagens kamp er udtryk for arrogance. Han glemmer, hvor Liverpool kommer fra. Sådan lyder det fra Roy Keane.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 18.12.2023 15:36
Keane irettesætter “arrogante” van Dijk
Keane irettesætter “arrogante” van Dijk

– Han trænger til at blive mindet om, at han spiller for en klub, der har vundet én titel i løbet af de sidste 30 år.

Sådan lød det fra Roy Keane i Sky Sports’ studie efter søndagens Northwest Derby, hvor Liverpool og United spillede 0-0.

Kommentaren var rettet mod Virgil van Dijk. Årsagen til United-legendens udbrud er, at Liverpools anfører kort efter kampen udtalte, at Liverpool var det eneste hold, der forsøgte at vinde kampen.

Derudover sagde van Dijk også, at United-spillerne var glade for det uafgjorte resultat. Ifølge Keane var de kommentarer et udtryk for arrogance.

Manchester United står et svært sted i øjeblikket, men Liverpool har også haft det vanskeligt i mange år. Det glemmer Liverpools anfører, og det var muligvis grunden til, at Liverpool måtte “nøjes” med et enkelt point, siger Keane.

– Måske gav hans arrogance bagslag i dag, siger han.

Du kan høre Virgil van Dijks udtalelser efter kampen herunder.