Klubsalg: Klubben forventer bud på mere end fem milliarder
The Times giver en opdatering på ræset om overtagelsen af Manchester United op til deadlinen for ande bud onsdag aften.

Martin Bonde
Udgivet: 21.03.2023 18:58

Manchester United forventer at modtage bud på mere end 5 milliarder pund denne uge, efter at de indledende bud tilbage i februar lød tættere på 4,5 milliarder. Det erfarer The Times.
Der forventes at komme seks bud før deadlinen onsdag aften, hvoraf mindst to af dem forventes at overstige 5 milliarder.
Kilder tæt på klubben beretter, at selvom Sheikh Jassim bin Hamad al-Thani stadig ses som favorit, har også Ineos med Jim Ratcliffe som frontfigur gjort et godt indtryk. Ratcliffe og co. skulle desuden have en fordel i kun at ville opkøbe 69 procent af klubben, hvor qatarerne vil gøre rent bord og opkøbe hele klubben.
