OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 2 år siden|Nyhed

Kobbie Mainoo er udtaget til Englands landshold

Kobbie Mainoo har gjort sig uundværlig for Manchester United siden kampen mod Everton i november måned, og nu har hans præstationer imponeret den engelske landstræner, Gareth Southgate, som har inkluderet ham i landsholdstruppen.

Gustav Meibom
Gustav Meibom
Udgivet: 19.03.2024 15:51
Kobbie Mainoo er udtaget til Englands landshold
Kobbie Mainoo er udtaget til Englands landshold

Kobbie Mainoo har imponeret mange Manchester United-fans og tilsyneladende også Gareth Southgate. Han har nemlig udtaget Kobbie Mainoo til Englands landshold, som i de kommende venskabskampe møder Brasilien og Belgien.

Den 18-årige englænder stod bag en af mange gode præstationer i Uniteds spændende 4-3 sejr over Liverpool i kvartfinalen i Emirates FA Cuppen søndag, men han var oprindeligt udtaget til Englands U21-landshold.

Men nu har Gareth Southgate, der ofte kritiseres for at udtage de samme spillere, valgt at udtage den unge United-komet til seniorlandsholdet.

Kobbie Mainoo har repræsenteret England på både U17, U18 og U19-landsholdet, men nu får han for første gang muligheden på det engelske A-landshold.

Her skal han spille sammen med sine to klubkammerater Marcus Rashford og Harry Maguire, når England spiller deres sidste kampe inden EM-slutrunden til sommer.