Dette er en kommentar. Den fremstiller udelukkende skribentens egen holdning.

Bruno Fernandes forlængede sin aftale for et par år siden. Ellers kan jeg faktisk ikke huske en forlængelse, der sportsligt og værdimæssigt er lige så vigtig som den aftale, Kobbie Mainoo lige har skrevet under på.

Jeg vil bruge denne kommentar til at forklare hvorfor.

Et års fangskab
Kobbie Mainoos tid under Ruben Amorim var svær.

Portugiseren lod ikke til at stole på Mainoo som 6’er i sit 3-4-3-system, og brugte ham endda som spydspids undervejs, indtil han helt måtte opgive at bruge ham og hellere havde Manuel Ugarte længere fremme i køen.

Det førte til, at Mainoo ikke startede en eneste Premier League-kamp, indtil Amorim røg på porten i en af årets første dage.

Tæt var det ellers på, at Mainoo måtte søge andre græsgange. Både i sommeren 2025 og den foregående vinter har der været pålidelige meldinger om, at Mainoo og hans bagland har henvendt sig til Manchester United og lagt en anmodning om et skifte væk.

Tilbage i december var der angiveligt avancerede forhandlinger i gang mellem Mainoo og Napoli om et skifte væk.

Jeg kan ikke bebrejde Mainoo det mindste. Vi har både set før og siden, at han er alt for dygtig til at sidde på bænken, men alligevel var han blevet ignoreret af en stædig og magtliderlig cheftræner.

– Han kommer til at være Manchester Uniteds fremtid. Han skal bare vente et eller to år, sagde Amorim dog alligevel undervejs i sin tid som United-træner.

Måske vidste han, at en fyring af ham bare var, hvad der skulle til for at forløse Mainoo.

Under Michael Carrick har Kobbie Mainoo i hvert fald spillet rub og stub ud over en Leeds-kamp på hjemmebane, som United i øvrigt tabte 1-2.

Det fører os til den store sportslige betydning, som Mainoo har fået i det nye Manchester United.

Helt nye tider
Det er ganske enkelt noget vrøvl at sige, at Kobbie Mainoo ikke kan løse rollen som 6’er i et 3-4-3-system.

Det var den rolle, han spillede fast for England, da han var med til at føre dem til finalen i EM i 2024 – en finale, han i øvrigt startede i – og så har jeg sjældent set ham spille så godt som anden halvleg mod Brentford, hvor Michael Carrick netop gik over i en 3-4-3’er.

Det er det tydelige bevis for mig på, at hans talent rækker langt ud over at få ham til at passe til ét enkelt system. Faktisk kan han passe til flere forskellige og tilpasse sig et hold, som der lige er brug for det.

Jeg gider faktisk ikke gå så meget op i formationer og talsystemer, fordi for mig er det meget det samme alligevel. Et eksempel kunne jo være, at Manchester United faktisk spiller en afart af 3-4-3, når de bygger op.

Det første, som Michael Carrick gjorde, da han trådte ind som cheftræner, var at gøre Kobbie Mainoo til en hjørnesten på hans Manchester United-hold, og det har gjort, at der er kommet plads til Bruno Fernandes længere fremme. Den beslutning har gjort, at Fernandes med al sandsynlighed vinder prisen som årets spiller i Premier League.

Kobbie Mainoo er ikke en topklasse defensiv midtbanespiller. Det er Casemiro. Han er heller ikke en topklasse playmaker. Det er Bruno Fernandes. Men han tager ufatteligt meget arbejde af deres skuldre og binder hele holdet sammen.

For at forsimple rollefordelingen en smule, så er det Fernandes, der skaber chancerne, og Mainoo, der får bolden op til ham.

Der er kommet større fokus på korte afleveringer og mere kontrol i holdet. Det excellerer Mainoo i. Han mister aldrig bolden, og så har han vist sig at være en glimrende erobringsspiller.

Og det har vist sig, at der er ganske gode resultater i at bringe Kobbie Mainoo fra start.

I de 12 kampe, han har startet i denne sæson, har United vundet ni af dem. Fortsætter det ind i næste sæson, er det statistisk set så godt, at det kan ende med at gøre Manchester United til engelske mestre.

What’s not to like?

Coach Kobbie
Du er lavet af sten, hvis du ikke trak på smilebåndet af , der gik rundt som en anden cheftræner og trænede nogle akademidrenge.

I forbindelse med forlængelsen satte United ham ned på et U-hold og trænede 30 akademidrenge, og det var ikke tilfældigt.

Engang var Mainoo én af dem. Han siger det endda selv.

Han glemmer aldrig, dengang Marcus Rashford og Jesse Lingard tog ned på Mainoos akademihold og hilste på dem. Det var kæmpestort.

Nu står Mainoo selv på toppen og er en af stjernerne på førsteholdet. Men han glemmer ikke, hvor han kommer fra. Han ved, hvor vigtigt akademiet er for en klub som Manchester United. For han ér Carrington.

– Jeg prøver altid at hjælpe til, når der kommer unge spillere fra U18 op til førsteholdet, for jeg ved, hvordan det var, da jeg selv kom op, og der var folk, der kom og hjalp mig. Jeg prøver at være det samme for dem, har Mainoo netop sagt i Inside Carrington-podcasten.

Manchester United er bygget på ‘Youth, Courage, Success’, og selvfølgelig skal man ikke bare bruge unge spillere bare for at bruge dem. Men bare spørg Gareth Southgate i sommeren 2024, om ikke Kobbie Mainoo er et talent i verdensklasse. I hvert fald turde han bruge en teenager i en finale.

Det løber mig derfor koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på, at Kobbie Mainoo nok var skiftet væk, hvis Manchester United havde beholdt Ruben Amorim. Den portugisiske manipulator fik os alle til at tvivle på, om nu Mainoo egentlig var så god, som vi troede, han var.

Heldigvis er der kommet en frelser ind i Michael Carrick. Carrick forstår den sportslige og værdimæssige betydning i at have en spiller som Kobbie Mainoo som en af sine vigtigste.

Nu ved vi, at Manchester United de næste fem år kommer til at have en af vores egne løbende rundt inde på grønsværen. Og skal jeg for første gang nogensinde give Jason Wilcox noget ros, så vil jeg også glæde mig over, at vi har en sportslig ledelse, der ser værdien i det:

– Vi er glade for, at Kobbie har forlænget sin aftale her, og vi tror fuldt og fast på, at han vil udvikle sig til at blive blandt de bedste spillere i verden, og vi er klar til, at han skal blive en hjørnesten på rejsen til, at Manchester United skal jagte verdens største titler, sagde Wilcox under nyheden om Mainoos forlængelse.

Tænk sig, at han næsten blev taget fra os. Lad os prise os lykkelige for, at det aldrig skete.