OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 2 år siden|Nyhed

Landsholdsspillere udgår med skader

Både Marcus Rashford og Andre Onana måtte udgå fra deres respektive landskampe med skader.

Jesper Provstgaard
Jesper Provstgaard
Udgivet: 18.11.2023 11:02
Landsholdsspillere udgår med skader
Landsholdsspillere udgår med skader

Denne sæson har været plaget af skader hos Manchester United.

Efter Luton-kampen blev både Rasmus Højlund og Christian Eriksen tilføjet til skadeslisten i klubben og i går måtte både Marcus Rashford og André Onana udgå fra deres respektive landskampe med skader.

Således måtte Rashford udgå efter en times spil i Englands hjemmekamp mod Malta efter et sammenstød med Liverpool-spilleren Trent Alexander-Arnold.

– Jeg tror, han er okay, sagde Englands manager, Gareth Southgate, efter kampen, og tilføjede:
– Jeg har undersøgt det nærmere endnu, men jeg tror Marcus (Rashford red.) var okay, da han kom ud.

Andetsteds vandt Cameroun sikkert over Mauritius med 3-0. Men med ti minutter igen måtte Onana forlade banen haltende. Endnu er der ikke meldt noget officielt ud, men et camerounsk medie skriver, at det er en muskelskade i benet.

Udover førnævnte spillere er Luke Shaw, Lisandro Martinez, Casemiro, Jonny Evans og Amad Diallo også ude med skader for tiden.