OldTraffor.dk Logo
Udgivet over 1 år siden|Nyhed

Maguire giver skadesopdatering

Harry Maguire står over for en skadespause, der vil holde ham fra banen i op til fire uger.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 08.10.2024 17:23
Maguire giver skadesopdatering
Maguire giver skadesopdatering

(Michael Regan/Getty Images)

– Frustreret over at pådrage mig en skade i weekenden. Det bliver et par uger på sidelinjen for mit vedkommende, men jeg vil komme tilbage stærkere.

Det skriver Harry Maguire i en story på Instagram.

Midterforsvareren tog sig pludseligt til læggen i søndagens opgør mod Aston Villa og måtte humpende forlade banen kort før pausen.

David McDonnell fra Daily Mirror skriver, at Maguire potentielt ikke er tilbage før Europa League-mødet med PAOK d. 7. november.

Maguire sad for nyligt også over i kampen mod Tottenham med en mindre skade.

Landskampspausen kommer derfor belejligt for den 31-årige forsvarsspiller. Maguire var i forvejen blevet sorteret fra af den vikarierende engelske landstræner Lee Carsley.