OldTraffor.dk Logo
Udgivet cirka 3 år siden|Nyhed

Maguire: Vi kontrollerede kampen i 2. halvleg

Harry Maguire mener, at han og resten af United-mandskabet spillede en kontrolleret 2. halvleg, da de vandt med 0-1 ude mod Real Betis i returopgøret i Europa Leagues 1/8-finaler.

Thobias Lisby Hermannsen
Thobias Lisby Hermannsen
Udgivet: 16.03.2023 21:19
Maguire: Vi kontrollerede kampen i 2. halvleg
Maguire: Vi kontrollerede kampen i 2. halvleg

Harry Maguire fik her til aften fuld spilletid, da Manchester United sendte Real Betis ud af Europa League med en samlet sejr på 5-1.

På trods af et meget fordelagtigt udgangspunkt, så var United meget bevidste om, at arbejdet kun var halvklaret inden aftenens returopgør. Det fortæller Maguire.

– Vi vidste, at det kunne blive en hurtig kamp. Vi vidste, at hvis vi ikke lukkede mål ind i de første 20 minutter, så ville det være vigtigt for kampen. Jeg synes, at vi kontrollerede kampen rigtig godt i 2. halvleg, lyder det fra United-anføreren.

Harry Maguire bar anførerbindet i aftenens kamp. Det er efterhånden blevet en sjældenhed, da der er langt mellem startpladserne til den engelske landsholdsspiller. Maguire vil naturligvis gerne selv spille oftere.

– Selvfølgelig vil jeg gerne spille og starte inde i flere kampe. Men jeg gør mit både på og uden for banen, og det vigtigste er, at vi vinder, udtaler han.

Hvad synes du om Maguires indsats i aftenens opgør?