Mail: United overvejer at udleje Greenwood
Manchester United overvejer at sende den suspenderede angriber Mason Greenwood på lån næste sæson.


I januar 2022 blev Mason Greenwood suspenderet i Manchester United på grund af anklager for voldtægt, overfald og kontrollerende/tvingende adfærd på sin kæreste. Og selv om anklagerne retligt blev droppet tidligere på året, er der stadig en efterforskning i gang internt i Manchester United.
Dog kan Daily Mail torsdag fortælle, at Manchester United overvejer at sende angriberen på et lejeophold.
Avisen fortæller, at det er mest sandsynligt med et lejemål til italiensk (hvor fx AC Milan tidligere har været oppe at vende), spansk eller tyrkisk fodbold.
Ved lejeophold kan Manchester United få ro til at fortsætte efterforskningen, mens hovedpersonen selv er andetsteds. Her skal det overvejes, om Mason Greenwood skal fyres af klubben eller fortsætte.
Mason Greenwood har fortsat kontrakt med Manchester United til sommeren 2025.
