Martínez og Garnacho vinder Copa América
Lisandro Martínez var endnu engang valgt til Argentinas stærke defensiv, mens Garnacho var henvist til bænken.


Foto: Pablo Morano/BSR Agency/Getty Images
Manchester Uniteds to argentiner, Lisandro Martínez og Alejandro Garnacho, vandt natten til mandag Copa América med deres landshold i en dramatisk 1-0 sejr over Columbia.
Finalens enlige mål faldt i det 112. minut, hvor indskiftede Lautaro Martínez gjorde, at Argentina kunne hive trofæet med hjem for anden gang i træk.
‘Licha’ spillede alle 120 minutter og har været en fast del af Argentinas kampagne i dette års Copa América. Undervejs i turneringen har holdet kun indkasseret et enkelt mål, mens Martínez også har været afgørende i den anden ende af banen med et mål mod Ecuador i kvartfinalen. Garnacho har brugt det meste af tiden i turneringen på bænken. Dog fik han 66 minutter i 2-0 sejren på venstrekanten over Peru i gruppespillet.
Kampen, der blev afholdt i Miami, blev udsat en time, da flere hundrede uden billet prøvede at komme ind på Hard Rock Stadium.
